![Soeren-Visti_600x250]()
Anton Toft er 75 og pensioneret banearbejder. Han bor i det sidste hus i starten af Knæverhedevej – lige før den bliver skåret igennem af Sæbybanen og afspærret af blinklys og bom, hver gang der kommer tog.
Han er gift med Titta, en lille og rar, ret undselig dame, der dog helt klart har sine egne meninger om tingene – og er særdeles flittig og ferm med både hækle og strikketøj. Titta har høreapparater, da hun er stærkt tunghør – en skavank hun kommer til at give videre til flere af sine børn og børnebørn – inklusive Søren.
De to ægtefæller har en fælles interesse i at passe den store have og holde høns og duer – og så læser de ugeblade, og abonnerer på hele tre styks, der hentes hos købmanden ved siden af Volstrup Sparekasse på udgivelsesdatoen.
De læser med stor passion novellerne og de fortsatte romaner. De er velorienterede om de kongeliges mindste bevægelser, og har en indbyrdes kappestrid om at være den første til omhyggeligt at udfylde kryds- og tværs´erne, der sendes ind i forhåbning om gevinst i lodtrækningen om ugens 100 kr.
Desuden er Anton ivrig ”tipper” og køber jævnligt tipsbladet, der skal give inspiration til, hvor ugens 12 rigtige tegn skal sættes.
Anton og Titta er også Elses forældre og således Sørens bedsteforældre, og Else besøger dem flittigt en gang om ugen. Her får hun de læste ugeblade med sig hjem, for selv at læse dem og levere dem videre i en nærmere aftalt rækkefølge til sin søster Inga og de to lokalt bosatte svigerinder. Så Titta og Antons ”Hjemmet”, ”Familiejournalen” og ”Flittige Hænder” kom flere familier til gode, inden de blev smidt væk.
Søren – der var ret hurtig til at lære at læse, efter han var startet i skole i 1964 – læste ivrigt de fortsatte tegneserier, der var i såvel ugebladene som i ”Vendsyssel Tidende”. ”Bamse og Dukkelise”, ”Jens Lyn”, ”Knold og Tot”, ”Gyldenspjæt”,”Basserne”, ”Klaus Kludder”, ”Cisco Kid”, ”Jens Lyn” og mange flere. Af og til blev der købt et Anders And Blad, men ret hurtigt fik Søren smag for de mere ”actionprægede” tegneserier, der blev læst af de lidt større drenge.
Problemet var bare, at mange af disse tegneserier, der typisk udkommer en gang om ugen, hver 14. dag eller en gang om måneden og som typisk havde fortsatte historier, der løb over flere numre, kostede mere end Sørens sparsomme lommepenge kunne række til.
Der var således et misforhold mellem Sørens umættelige læselyst og hans muligheder for at købe de nødvendige hæfter. Selv om skolebiblioteket også havde spændende bøger, der også blev lånt og læst – eksempelvis Tom Hills Davy Crockett bøger og Laura Ingalls Wilders Laura bøger – så var tegneseriernes univers alligevel også spændende for en videbegærlig dreng.
Men Søren gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse en dag, hvor han som så ofte før var med sin mor og lillebror Anders på besøg hos mormor og morfar i Toftelund.
Søren havde medbragt et lille seriehæfte: ”Wild West”, der udkom en gang om ugen, og som havde et sjovt format i samme højde som en enkelt tegneseriestribe. Bladet kostede 50 øre, og historierne om ”Kaptajn Micky”, ”Fuzzy” og ”Salasso” fortsatte uge efter uge, og krævede derfor at Søren – hvis han ville følge med – hver tirsdag måtte indfinde sig i Lilkærs Kiosk på toppen af Ålborgvejs bakke, for at købe det nyeste nummer. Og 50 øre om ugen, var i overkanten af, hvad lommepengene kunne bære, hvis der også skulle være penge til små legetøjsting indimellem.
Men pludselig så han, at Anton også gerne læste ”Wild West” – endda med så stor iver, at han spurgte til fortsættelsen ugen efter. Søren lovede at tage fortsættelsen med næste gang, hvis han fik råd til at købe bladet – og her var det så at Anton foreslog, at han godt ville give en skilling til næste blad, hvis han også måtte læse det! Og en aftale blev hurtigt indgået.
Søren gik herefter med Anton ned i enden af haven for at fodre duer og høns og indsamle æg – og var fuld af beundring over bedstefars interesse for Kaptajn Mickys bedrifter i det vilde vesten med hesten Napoleon som Nevada Ranger i fort Coulver.
Og tegneseriealliancen mellem Søren og Anton Toft holdt i mange år. Kaptajn Micky hæfterne blev suppleret op med Kaptajn Micky bøgerne, indtil begge dele ophørte med at udkomme i 1967.
Som Søren blev ældre, ændrede tegneserielæsningen sig også, og udviklede sig mere i retning af amerikanske Marvels Superhelteserier: ”Daredevil” og ”Spiderman” – eller på dansk: ”Dæmonen” og ”Edderkoppen”.
Søren har altid været systematiker omkring de ting der virkelig interesserer ham, så hæfterne blev indkøbt kronologisk – og ældre udgåede hæfter blev fremskaffet brugte, hvor der var mulighed for det.
En komplet samling af ”Dæmonen” på dansk fra nr. 1 til nr. ca. 35 blev således over tid indkøbt – til dels med finansiering fra Anton, og noget lignende lykkedes også med ”Edderkoppen”. Og Matt Murdock´s (Dæmonens) og Peter Parker´s (Edderkoppens) bedrifter blev læst og debatteret med nogenlunde lige stor iver fra såvel bedstefaderens som barnebarnets side.
Anton var således ikke som bedstefædre var flest. Alle og enhver bedstefar – også Anton – kunne dengang tage sine forlorne tænder ud for at imponere børnebørnene. Eller slubre kaffe fra underkoppen. Men Antons sideløbende interesse for tegneserier var ganske enestående – og nok ikke særlig tidstypisk!
Den har vi hørt før, men i morgen, lørdag, vil der være juleagtige tiltag i SuperBrugsen i Sæby. Musikkorps Sæby vil indtage butikken fra morgenstunden og være behjælpelige med at pakke varer, dele godter ud og være synlige i julemandskostumer.
