Frederikshavn lokalforening har afholdt generalforsamling den 25. februar. Her blev der bragt information om, hvad der har rørt sig i 2013 af foredrag og deltagelse i Open by Night i både Sæby og Frederikshavn, og om hvad foreningen vil arbejde med i 2014.
Selv om man har haft en medlemsfremgang på 20 %, er der stadig masser af arbejde med at få flere medlemmer.
Der var valg til bestyrelsen, hvor den mangeårige formand Bo Dalsager trak sig. Steen Jørgensen blev i stedet valgt som formand. Den øvrige bestyrelse ser således ud: Jette Lind Sørensen, Ingrid Hansen, Jonna Nielsen, Fie Munch og nyvalgte til bestyrelsen blev Anna S. Vegeberg og Frank Hou.