Den første tid som familie er fyldt med glæde og overraskelser, men også med spørgsmål og tvivl. Apoteket kan give gode råd, om de typiske problemstillinger omkring babypleje. Det kan f.eks. være hudpleje, røde numser, arp og frostkinder, når den tid snart kommer.
Hudpleje:
En babys hud er oftest blød og fin, da babyer har flere talgkirtler og derfor selv producerer fedtstof i huden, men huden er også tyndere end voksnes og den indeholder ikke den samme bakterieflora, til at beskytte mod fremmede mikroorganismer. Derfor er det vigtigt, at holde huden ren og tør. Er huden fin og blød vaskes barnet med lunken vand evt. tilsat olie, men det er ikke nødvendigt, at smøre med creme/lotion. Er babyens hud derimod beskadiget, tør og ru eller disponeret for eksem, vaskes huden med lunken vand og en sæbefri vaskegel, da denne ikke udtørre huden yderligt. Både vand og alm. Sæbe virker udtørrende på huden. Derefter smøres med en creme, der tilfører fugt, virker beskyttende og beroliger huden. Denne creme kan med fordel bruges flere gange om dagen.
Røde numser:
Når barnet bruger ble, er der altid risiko for, at få rød numse. En rød numse kan opstår af fugt og varme, ammoniak fra urin, bakterier og affaldsstoffer i afføringen eller bleen i sig selv. Røde numser kan undgås ved hyppige bleskift og altid ved afføring. Huden kan efter behov vaske i en mild og uparfumeret sæbe og tørres grundigt. Evt. lufttørre. Er uheldet ude og barnet får rød numse anbefaler apoteket, endnu hyppigere bleskift, perioder flere perioder i løbet af dagen uden ble og brug af salver eller spray med zink. Zink har en udtørrende og beskyttende effekt, der afhjælper rødme og irritation.
Arp:
Arp er en særlig form for skæl, der viser sig som hvide eller brunlige skorper i hårbunden hos babyer og små børn. For at løsne arp, smøres hårbunden ind i olie, der skal sidde natten over, næste morgen fjernes skorperne med en arpkam eller skumvaskeklud. Herefter vaskes håret med en mild uparfumeret babyshampo. Behandlingen kan med fordel gentages.
Frostkinder:
Når vinteren og frosten kommer, kan babyer og små børn, få røde og ru kinder, dette skyldes at kulden får de små blodkar til at trække sig sammen og det nedsætter blodcirkulationen. Derfor bør huden beskyttes af en fed og reparerende creme, ca. 10 min. før barnet skal ud. Cremen lægger en beskyttende hinde over den beskadigede hud, virker beroligende og fremme helingen.
Rigtig god weekend og nyd nu de søde små
Sæby Apotek