Kræftens Bekæmpelse i Sæby inviterer sammen med Bo Storm fra Frederikshavn kommune til en dejlig vandretur ved Vesterskov nær Brønden tirsdag den 28. april, kl. 18.30. Mødestedet er ved lejrskolen Vesterskov, Vesterskovvej 41 i Brønden. Sæby lokaludvalg værdsætter dette samarbejde. ”Det er dejligt, at lokaludvalget kan få professionel hjælp til at guide publikum rundt og dermed give endnu større kendskab til netop dette skønne naturområde”, siger formand Emmy Jakobsen.
Bo Storm er naturvejleder i Frederikshavn kommune og en meget vidende og hyggelig guide tillige med. I år går turen fra lejrskolen Vesterskov, der ligger smukt i bakkerne ved Brønden. Man vil høre om områdets historie, og man vil fornemme områdets storhed og sanse alt, hvad naturen byder på.
Kræftens Bekæmpelse vil efter vandreturen byde på kaffe, kage, øl og vand og aftenen byder til slut på fællessang og hygge omkring bålet.
Alle er velkommen og der er ingen tilmelding. Pris: Voksne 10 kr., børn gratis.