Når forårssolen afslører spindelvæv i den fjerneste krog, er det tid til påskeudstillinger.
Galleri Nordenvind i Sæby har været med til at starte den nordjyske tradition, hvor kunstinteresserede kører rundt i påskedagene og oplever, hvad den aktuelle kunst kan byde på.
“Det er et stort ansvar”, siger Eric Kaare. ”Da jeg for mere end 40 år siden syntes, det var for dårligt, at nordjyderne skulle køre helt til Skive for at se på kunst i påsken, tænkte jeg, det kunne vi da gøre selv!
Der opstår hurtigt nogle traditioner med sådan et initiativ. Den vigtigste tradition er, at i år skal alting være bedre end sidste år! Og den sværeste tradition er at galleristen også skal være stolt. Det er jo ikke let, når man er kritisk”.
Årets påskeudstilling 2015, der breder sig over hele kulturhuset “Retfærdigheden” i Sæby viser kunst skabt af kunstnere født fra 1918 til 1974! – fra nær og fjern! – Fra Chicago til Paris! – Fra Gug til Gøteborg!
De udstillende kunstnere er:
Adi Holzer
Alain Soucasse
Anne Marie Johansen
Bram ‘van Rio’
Carsten Rudolfsen
Corneille
Georg Heidweiller
Ian Rusth
Melody B
Ole Ahlberg
Ole Tersløse
Sabine Tuchel
Sven Lidberg
Wouter Stips m. fl.
Udstillingen vises hele påsken! Alle dage i påsken! Herefter i galleriets normale åbningstid 12-17.
Velkommen til fernisering lørdag den 28. marts kl. 14.