Quantcast
Channel: Henrik Christensen (web-redaktør) – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 16003 articles
Browse latest View live

Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

Vandmoelle_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalenderfra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra torsdag den 3. marts og frem til torsdag den 31. marts, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Torsdag 3. marts
kl. 19.00-21.00: Foredrag i Manegen, Sæby Kulturhus, med Inez Gavilanes. Med udgangspunkt i bogen ”Hej Smukke”, vil hun fortælle om skønhed. Billetter til kr. 50,- bestilles på bbib@frederikshavn.dk

kl. 19.30: ”Kender du Kræftrådgivningen i Frederikshavn?” – Kræftens Bekæmpelse i Sæby inviterer til foredrag med leder af Kræftrådgivningen i Frederikshavn Susanne Frydkjær. Gratis entré og kaffe.

Fredag 4. marts
kl. 14.30: Kvindernes internationale bededag foregår i Sæby Baptistkirke.

kl. 19.00: Syng sammen i Manegen, Sæby Kulturhus. Underholdning med Harmonikavennerne fra Frederikshavn. Pris kr. 25,- inkl. kaffe/brød. Tilmelding på tlf. 98 46 77 71 eller 98 46 24 27. Arr. Ældre Sagen.

Søndag 6. marts
kl. 10.00: Hos Frigga, Vestergade 14, Sæby, er der undervisning i vævestrik. Der efter fortæller Lasse Uno Hollen om sit liv som mandlig strikker. Han er kendt fra den store strikkedyst fra TV2-syd. Entré kr. 80,-. Tilmelding på tlf. 61 74 46 98.

kl. 14.00: Festligt bankospil i Manegen i Sæby, med masser af flotte præmier. Arr. Lions Club Sæby.

Mandag 7. marts
kl. 19.00-21.00: Åbent hus på Hørby Efterskole. Kom og få en rundvisning og en snak. Læs mere på www.hørbyefterskole.dk

kl. 19.00-22.00: Hos Frigga, Vestergade 14, Sæby, er der Hakkekursus (tunesisk hækling) ved Daisy Tyron. Entré kr. 129,-. Tilmelding på tlf. 61 74 46 98.

kl. 19.00: I Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby, kan du høre Kjell Bergman fra Frelsens hær i Aalborg – ønsker du fornyelse og tryghed i dit liv. Arr. Jesus Gruppen.

Tirsdag 8. marts
kl. 15.00: Seniortræf i Værestedet, Østkystvejen i Lyngså. Rejseforedrag til Irland ved John Vognsen. Dørene åbnes kl. 13 og der startes med kaffe/the kl. 14.30.

kl. 19.00: Filmen ”Blue Jasmine” fra 2013, vises i Manegen, Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Bio.

Onsdag 9. marts
kl. 14.00: Musik og sang med Thorup Spillemændene i Manegen, Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

kl. 18.00: Forårs modeshow på Hotel Viking, arrangeret af Aktive Kvinder Sæby. Der startes med en let anretning og kl. 19 er der modeshow med kaffe/kage. Pris kr. 120,-.

kl. 19.00: Vi bladre i arkivalierne i Værestedet, Lyngså. Arr. Lokalhistorisk Forening for Lyngså og omegn.

kl. 19.00: Foredrag om ejendomshistorie ved Jens Aaberg i Manegen, Sæby Kulturhus i Sæby. Entré kr. 40,-. Arr. Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn.

kl. 19.30: Koncert med Brass Ensemble Sæby i Sæby Kirke. Der spilles et blandet repertoire. Gratis adgang.

Torsdag 10. marts
kl. 13.30: Trækfuglene underholder i Aktivitetshuset på Sæby Ældrecenter. Entré kr. 20,-. Arr. Husets venner.

kl. 14.00-16.00: Banko i Hyggeklubben, Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby. Husk en pakke med til kr. 30,-.

kl. 19.00: Forårs- og Påskedekorationer med Birgit Olsen fra Aalbæk i Manegen i Sæby.
Tilmelding: senest 4.3 på tlf. 28 59 39 77 eller på mail@bejrevion.dk. Entré. Arr. Sæby Havekreds.

Fredag 11. marts
kl. 19.00: I Manegen, Sæby Kulturhus er der foredrag om slædepatruljen Sirius. Orlogskaptajn Tommy Pedersen fortæller om sine år ved Siriuspatruljen. Billetter kan købes på praestbrojagtforening.nemtilmeld.dk/2/.

Lørdag 12. marts
kl. 10.30: På Sæby Bibliotek kan du opleve Teatret Aspendos fortælleforestilling om Emil og livet på Katholt, i Lønneberg, i Småland, i Sverige i gamle dage. For de 4-10 årige børn. Pris: kr. 10,- køb billetter på bbib@frederikshavn.dk

Søndag 13. marts
kl. 14.00: I Sæby Kulturhus afholdes konkurrence i folkedans for par. Publikum medbringer selv kaffe og brød. Der deltager par fra hele Regionen. Entré.

kl. 14.00: Dilettant i Mølholt Forsamlingshus inkl. kaffe/kage, med afgang fra Sæby Ældrecenter kl. 12.15 med bus. Billetter kr. 70,- kan købes i Aktivitetshuset Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

Mandag 14. marts
kl. 10.00-11.30: ”Syng sammen formiddag” – 10 års jubilæums fejring, i Mariehuset i Sæby. Alle er velkommen, tag en ven/veninde med. Entré kr. 20,- inkl. kaffe.

Tirsdag 15. marts
kl. 10.00: Hygge Banko i Aktivitetshuset på Sæby Ældrecenter. Plader kr. 5,- pr. stk.

kl. 15.00-17.30: Kreativ tirsdag hos Frigga, Vestergade 14, Sæby. Kom ind i butikken med dit strikketøj, hækletøj, perlesyning, korssting osv.

Onsdag 16. marts
kl. 14.00: Foredrag ved Poul Balslev Sørensen i Manegen, Sæby Kulturhus. Han fortæller om sit liv ”Fra bondedreng til vejfotograf”. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

Onsdag 16. til og med 18. marts
kl. 19.30: Musicalen ”Kold” opføres på Hørby Efterskole, Snedkergårdsvej 11. Den handler om Christen Kold, der i år har 200 års fødselsdag. Bestil billetter på he@hoerbyefterskole.dk

Torsdag 17. marts
kl. 14.00-16.00: En skæbnefortælling ved Lena Pape ”Skovens moder”, i Hyggeklubben, Musikhuset, Skolegade 6 i Sæby.

Fredag 18. marts
kl. 16.00: Fredagscafé i Retfærdigheden, Algade 14, Sæby, med Læge og operasanger Vesna Djordjevis. Hun er født og opvokset i Serbien og vil fortælle om sit livs udfordringer.

kl. 19.00: Ølsmagning i klubhuset på Lyngså Stadion med Bo L. Jensen fra Danske Ølentusiaster. Billetter til kr. 130,- inkl. pølse/pålægs-bord købes hos Ib Thomsen tlf. 20 23 06 11.

Fredag 18. og lørdag 19. marts
kl. 19.00: I Frank’s Restaurants nye gallerilokale i Sæby, er der fernisering på kunstneren Christophe Siel’s påskeudstilling.

Hver dag fra fredag 18. marts til og med 30. april
kl. 11.00: Påskeudstilling af kunstneren Christophe Siel i det nye gallerilokale på Frank’s Restaurant.

Søndag 20. marts
kl. 11.00-15.00: Kom og gør en god handel ved årets Hørby Bazar ved Hørby Efterskoles hal, Snedkergårdsvej 11.

Tirsdag 22. marts
kl. 15.00: Seniortræf i Værestedet, Østkystvejen i Lyngså. Fotos fra arrangementer og ture de senere år ved Gitte Mortensen. Dørene åbnes kl. 13 og der startes med kaffe/the kl. 14.30.

Lørdag 26. marts
kl. 11.00: I samarbejde med de tre handelsstandsforeninger i Sæby, Skagen og Frederikshavn, besøger musikeren Joey Moe Sæby Torv. Forretningerne i Sæby holder i anledning af påsken åbent helt til kl. 16.

Tirsdag 29. marts
kl. 15.00-17.30: Kreativ tirsdag hos Frigga, Vestergade 14, Sæby. Kom ind i butikken med dit strikketøj, hækletøj, perlesyning, korssting osv.

Onsdag 30. marts
kl. 14.00: Lars Jakobsens Trio spiller og fortæller over emnet ”Hvorfor er vi så mærkelige og sjove”, i Manegen, Sæby Kulturhus. Arr. Sæby Pensionist & Efterlønsklub.

Torsdag 31. marts
kl. 13.30: Bankospil og Amerikansk lotteri i Aktivitetshuset på Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

kl. 19.00: Sogneaften med Bjarne Nielsen Brovst og Jeppe Aakjær i Lyngså Kirkehus, Østkystvejen.

Åbningstider:

Kunsthåndværkere
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66.

Glashuset: Gasværksvej 40 b, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag kl. 11-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. bent tirsdag-fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 10-13.

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12.30 -16.30 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09. Se mere på www.nordenvind.dk.

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97.

Minibyen Sæby: Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 08-12. Entré: 20,- kr. voksne. Minibyen er en original model af Sæbys gamle bydel anno 1900 i forholdet 1:10. En oplevelse for hele familien. Guider til stede i hele åbningstiden. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15.
For pensionister og efterlønner.

Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skjolds klubhus Sæby: Hver torsdag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

Bowling for seniorer: Sæby Bowling, Ålborgvej 81 B, Sæby. Hver mandag kl. 13-14.30 og kl. 14.30-16. Og hver onsdag kl. 13-14.30. Arr. Sæby Senior Bowling.

Forårsbutik hos DC dekoration: Havensvej 26 i Dybvad. Besøg den hyggelige gårdbutik med masser af påskepynt, forårspynt og brugskunst. Åbent fra den 5.3 – 30.4 fredag kl. 13-18 og lørdag kl. 10-15.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub, sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.00.

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22.

Netcafé: Krystalgade 3, 1. sal (over Røde Kors butik). Hjælp til PC og Tablet. Hver tirsdag kl. 10-11.30. Arr. Røde Kors og Ældre Sagen.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 på Hørby petanquebane.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdag kl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Thorshøj lokalhistorie: Hjørringvej 222. Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl. 19-21.30. Den 17. marts foredrag med Kriminaltekniker Kim Larsen.Kl. 18 serveres der flæskesteg.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Den 7.3 kl. 14 foredrag i Kulturhuset af Runa Christensen fra Flauenskjold.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl. 19-21, tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Fredag kl. 18.30-20, lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30. Søndag kl. 08.30-11.

Øvrige
Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-16.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger Sæby Handelsstandsforenings gavekort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Læs mere på www.visitsaeby.dk

Husk at #visitsaeby på instagram.com

Følg os på facebook.com/visitsaeby


Skoleelever arbejder professionelt med billeder

$
0
0

PixlArt ØstervråTo 8. klasser på Torslev Skole bliver de første elever det digitale billedgalleri PixlArt i Østervrå underviser i fotografiets særlige sprog. I uge 10 og 11 kommer der bl.a. til at stå fotoredigering/manipulation og brugen af billeder som kommunikationsmiddel på de sociale medier på skoleskemaet. Det hele afsluttes med en fernisering af elevernes egne billeder på digitale skærme i PixlArts galleri.

At tage billeder med en mobiltelefon er en fast bestanddel af mange børns og unges hverdag og ikke mindst skoledag. Der knipses løs derude, men et tema, der igen og igen dukker op i medierne, er spørgsmålet om grænser og misbrug af børns billeder – af sig selv eller af hinanden.

– Snaptjat, Instagram, Facebook og hvad ved jeg, det går bare så hurtigt, og vi har som undervisere længe været på udkig efter nogle gode redskaber, der kunne hjælpe os med at sætte fokus på elevernes brug af billeder på en god måde, forklarer Pernille Borup, skolebibliotekar på Torslev Skole, der sammen med sine kolleger vurderer tilbuddet fra PixlArt, som et godt alternativ til nogle af de andre forløb, de har kigget på. – Vi kunne slet ikke lade være med at sige ja til PixlArt, som efter vores opfattelse har en konstruktiv tilgang og måske vigtigst – ingen løftet pegefinger til emnet, understreger Pernille Borup.

Teori og praksis
Forløbet med PixlArt bliver en blanding af teori og praksis. Eleverne skal høre om fotografiets historie og bl.a. kigge på nogle af de billeder, der har haft historisk betydning. – Vi skal snakke rigtig meget om fotografiets særlige sprog, om fotoredigering/manipulation og hvilken betydning det kan have for en selv eller for andre, forklarer fotograf Tao Lytzen, underviser og formand for PixlArt. Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang med undervisningen, hvor vi forventer, at både eleverne og vi lære noget nyt.

Eleverne får udleveret hver sit kamera og en Ipad, og skal så løse forskellige praktiske fotografiske opgaver. – Det hele afsluttes fredag eftermiddag med en fernisering af elevernes egne fotos hos os på PixlArt – og her er familien naturligvis inviteret med, slutter Tao Lytzen.

ÅB

 

Click i Sæby udvider med GLS PakkeShop

$
0
0

clickBorgerne i Sæby­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ behøver ikke længere at lede efter et posthus, når de skal sende eller modtage pakker. Click Sæby­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ i Grønnegade 17­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ er en af mere end 1.300 butikker i Danmark, der nu er GLS PakkeShop. Her kan kunderne både sende og modtage pakker nemt, hurtigt og effektivt. Og ifølge indehaver Henrik­­­­­­ Christensen­­­­­­­­­ er det en ekstra service til kunderne, som de allerede har taget rigtig godt imod.

Det er Danmarks næststørste pakkedistributør, GLS, der står bag det velkendte PakkeShop koncept, som i dag findes over hele landet i bl.a. Bilka, Coop, Shell, OK Plus, Løvbjerg, Kiwi, 7- Eleven samt i en lang række private lokalbutikker.

Hurtig og nem ekspedition
 Indehaver Henrik­­­­­­ Christensen­­­­­­­­­ glæder sig over GLS PakkeShop samarbejdet. En nem og konkurrencedygtig måde for kunderne at sende og hente pakker på.

I GLS PakkeShop betaler man i forhold til pakkens størrelse og ikke efter vægt. Priserne udregnes hurtigt og nemt ved hjælp af et målebånd, siger Henrik­­­­­­ Christensen­­­­­­­­­. Det giver gode forsendelsespriser og en effektiv og nem ekspedition. Pakkerne må dog højest veje 20 kg.

Click Sæby­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­ tilbyder via GLS PakkeShop at sende pakker til både Danmark og resten af de europæiske lande inden for EU.

Kunderne er med til at bestemme
Når man som forbruger bestiller varer online, kan man i mange danske webshops vælge at få sin pakke leveret i en GLS PakkeShop. Når webshoppen har sendt pakken, får modtageren en mail og en sms, når den ligger klar i den valgte PakkeShop. Man bestemmer altså selv, hvor og hvornår man vil hente sin pakke. En løsning der gør, at man ikke behøver at blive hjemme for at modtage sine varer.

God løsning til travle forbrugere
PakkeShop adskiller sig ifølge Karsten Klitmøller, General Manager for GLS Denmark, fra andre løsninger ved at have høj leveringssikkerhed og samtidig være Danmarks største distributionsnetværk til private med personlig betjening. PakkeShop findes i butikker, hvor kunderne ofte kommer alligevel, og deres lange åbningstider passer godt ind i forbrugernes ofte travle hverdag.

Ifølge GLS Denmark er alle danske pakker fremme den følgende hverdag (Anholt, Bornholm og Læsø dog + 1 dag).

Snart kan man se sin årsopgørelse hos SKAT

$
0
0

skat_600x250Snart kan man se sin årsopgørelse for 2015 hos SKAT.

Nærmere bestemt har SKAT meldt ud, at årsopgørelserne vil vær klar fra den 14. marts og være tilgængelige på www.skat.dk i TastSelv. Det vil så fremgå, om man skal have overskydende skat udbetalt, eller man i stedet bliver præsenteret for en restskat.

Erfaringsmæssigt plejer der hurtigt at opstå meget lange ventekøer for at nå igennem digitalt, men SKAT plejer at oplyse cirka hvor lang ventetiden anslås at blive.

Hvis årsopgørelsen endnu ikke er klar, vil man i stedet få en servicemeddelelse eller et servicebrev. Når man har tastet sin selvangivelse, får man sin årsopgørelse.

Fra den 14. marts kan man også oplyse nye tal eller ændringer til årsopgørelsen. Indtaster man disse inden udgangen af marts måned, kan de nå at komme med på den første årsopgørelse.

Til dem, der er fritaget for digital post, sender SKAT årsopgørelsen i papirform med post i perioden 16.-25. april.

Det er ens eget ansvar at tjekke, om årsopgørelsen er korrekt. Det kan f.eks. være en god idé at tjekke og anføre, hvis man har haft renteudgifter hos familie eller venner. Fradraget er betinget af, at modtageren er anført. Ligeledes skal man se efter befordringsfradrag, og et eventuelt håndværkerfradrag i 2015 skal påføres. (Beløbet er op til 15.000 kr.)

SKAT oplyser, at for meget betalt skat (beløb op til 100.000 kr.) automatisk vil blive overført til ens Nemkonto den 12. april. Større beløb kan tage længere tid.

Hvis man – eller hvis ens ægtefælle – skylder penge til det offentlige, vil SKAT bruge af den overskydende skat til at betale af på gælden. Hvis man herefter stadig har skattepenge til gode, udbetales disse inden udgangen af august.

Det er værd at bemærke, at den 3. juli er sidste frist, hvis man skal udfylde en såkaldt udvidet selvangivelse. Det kan eksempelvis være folk med virksomhed eller forældreudleje.

Når man har tjekket årsopgørelsen, bør man også være opmærksom på, om der eventuelt skal ændres i forskudsopgørelsen for 2016.

Tekst af Per Rye

 

Vragdykker fyldte Voerså Museum…

$
0
0

I mange hundrede år har der hersket stor frustration for sejlere og søfolk, når de strandede på Stensnæs ud for Voerså. Lige udenfor Voerså ligger en lille ubeboet ø, der bare er en sandbanke med lidt marehalm, men med en undergrund der stikker flere hundrede meter ud i havet. Hvis man ikke tager sig i agt og sejler langt udenom, så strander man på lavt vand på Stensnæs. Den lille ø kalder de lokale for Banken, der er omkring 1 km lang og 50 – 100 meter bred alt afhængig af tidevandet. Banken er et eldorado for vade- og strandfugle, og er da også omfattet af Stensnæs Fuglereservat.

Vragdykkeren
Navnet er Flemming Sørensen, og han kommer fra Aalborg, men har i flere år haft båd og fast plads i jollehavnen i Voerså. Hans store interesse for dykning, og ikke mindst de mange vrag på Stensnæs er for ham en ”guldgrube”. Tirsdag eftermiddag 1. marts holdt han foredrag på Voerså Museum, om de mange vrag og fremviste vragdele som Nordjyllands Kystmuseum havde givet tilladelse til at tage op fra vragene.

Flemming Sørensen er i øvrigt i meget tæt samarbejde med museumsinspektør Jens Thidemann fra Nordjyllands Kystmuseum og Gert Juhl. Begge de to sidstnævnte herrer er også dykkere.

Havet sletter spor
Folks hukommelse er dårlig med hensyn til at huske vrag og strandinger, og havet sletter mange spor. De tre dykkere er utrættelige efter at høre om nogen ved noget, eller har nogle rygter som kan kædes sammen med strandinger og vrag. I den forbindelse bruger de også flittigt søulykkestatistikken fra 1893 og til i dag for måske at kunne kæde et eller andet sammen, som kan bruges til at identificere, nogle af de mange vrag der ligger på Stensnæs.

Fotos og video
Til brug for museet havde Flemming Sørensen optaget en del videofilm, som han viste dele af, for de fremmødte samt fotos. Videoerne var optaget i klart vand, og her var det tydeligt, at det ikke bare flød med vragdele på bunden af havet, men også en del fiskeyngel havde fundet et hjem i vragene – herunder en sort hummer som havde taget bopæl i et rør. Dykkeren fortalte, det var første gang, han overhovedet havde bemærket sort hummer på Stensnæs.

Flemming Sørensen oplyste, også at der var en hel del usikkerhed om mange vrag. Selv om man havde fundet både porcelæn og tin med stempler, så kunne disse produkter ikke bruges som identifikation af et skibs nationalitet, da disse ting og sager helst i datiden skulle indkøbes i lande, hvor produktet var billigst.

Harmanna
Dette hollandske skib strandede på Stensnæs i 1868 med fem mand ombord. En del Voerså-fiskere tog ud og reddede besætningen, og for deres heltemod blev de to belønnet med medaljer og diplomer, mens resten fik diplomer og 10 gylden hver. Her havde Flemming Sørensen håbet på, at efterkommere af disse redningsmænd var mødt op på museet, og måske kunne fortælle om både medaljer og diplomer. Dykkeren havde været i kontakt med pårørende, men ingen har indtil nu kunnet fremvise hverken medaljer eller diplomer. Hans håb er, at der på et eller andet tidspunkt ville dukke nogle af disse ting frem.

Langt de fleste dele, som Flemming Sørensen fremviste på Voerså Museum, var fra strandinger og forlis på Stensnæs, men han viste også andet gods fra vrag, som ikke var fra Stensnæs.

Nyt pensum til efteråret
Flemming Sørensen er en dygtig og underholdende fortæller. Hvis han fik lov, kunne han fortælle i timevis om vragene på Stensnæs, men han lovede at komme igen til efteråret med et nyt pensum.

Tekst og fotos Cille Strøm

IMG_9383 copy IMG_9385 copy IMG_9379 copy IMG_9380 copy

GF Nord vil dele overskuddet med alle forsikringskunder

$
0
0

Fredag den 11. marts får de lokale bilister i GF Nord 1,9 millioner kroner tilbage på deres bilforsikring. Samtidig lancerer det kundeejede forsikringsselskab overskudsdeling på alle forsikringer til alle kunder.

Når der er overskud på forsikringen, er det ikke altid aktionærer, der skummer fløden. I GF Forsikring, der er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber, har princippet om lokal overskudsdeling betydet, at der gennem årene er sendt 2,4 milliarder kroner retur til kunderne, og fredag 11. marts kan GF-kunderne igen se frem til at få penge tilbage.

– I 2015 havde de lokale GF-bilister så få skader på deres biler, at der kom overskud på bilskaderegnskabet. Samlet set betaler GF Nord 1,9 millioner tilbage, hvilket svarer til, at hver bilist får 12 procent af sin betalte bilforsikringspræmie retur, fortæller Jens Jørgen Vinther, formand for GF Nord.

– Overskuddet er et resultat af, at GF’s bilister har kørt fornuftigt og været forskånet for de helt store vejrproblemer, fortsætter Jens Jørgen Vinther.

Forudsætningen for at kunne levere et godt regnskab til GF-bilisterne er, at de kører fornuftigt på de danske landeveje. Af den grund arbejder GF Forsikring løbende på at forebygge skader og støtter aktiviteter, der kan være med til at øge trafiksikkerheden.

Overskudsdeling på alle forsikringer
– Vi har nu valgt, at princippet om overskudsdeling fremover skal komme alle vores kunder til gode. Ved at indføre overskudsdeling på alle vores forsikringer, vil alle GF-kunder i fremtiden få større glæde af at være forsikrede i det kundeejet GF Forsikring, slutter Jens Jørgen Vinther.

Fra 2017 vil overskudsdelingen løbende ske ved, at overskuddet trækkes fra i prisen på forsikringerne fra årets start.

3 skarpe til Jens Jørgen Vinther, GF Nord

Hvorfor har I først nu indført overskudsdeling til alle?
– Da GF startede, havde vi kun bilforsikring, så det er af historiske grunde, at vi hidtil kun har betalt overskuddet tilbage på bilforsikring. Men i dag tilbyder vi alle almindelige private forsikringer, og derfor synes vi, tiden er inde til at udvide overskudsdelingen.

Bliver det så bilisterne, der skal betale for overskudsdelingen på de andre forsikringer?
– Nej, det er sådan, at skaderegnskabet på bilforsikring fortsat opgøres helt lokalt blandt bilisterne i GF Nord. Til gengæld vil skaderegnskaberne på de andre forsikringer blive opgjort på landsplan blandt alle GF-kunder. På den måde får bilister, der også har andre forsikringer hos os, endnu større gavn af overskudsdelingen.

Får man flere eller færre penge tilbage fremover?
– Hvor stort overskuddet bliver, afhænger af, hvor mange og hvor dyre skader der har været i årets løb. Som et kundeejet selskab holder vi priserne på et så lavt niveau som muligt fra årets start, og det er derfor ikke et mål i sig selv med et stort overskud. Til gengæld er overskudsdelingen en sikkerhed for, at man som kunde får forsikring for alle pengene.

Fakta om GF Forsikring
”GF” står for Gruppe Forsikring, fordi man hos GF altid er forsikret sammen med ligesindede, enten inden for et lokalområde, firma-/fagområde eller via en gruppeordning. GF Forsikring er stiftet i 1967 og er i dag et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber, kendt for overskudsdeling og sin nærhed til kunderne. På landsplan er der i dag 38 GF-kontorer.

Basket: AUS havde flest kræfter da det gjaldt

$
0
0

Basketball2014_600x250Sæbys damer var tæt på en sensation i weekendens kamp mod topholdet AUS fra Århus, men desværre slap kræfterne op i slutminutterne.

Første periode: Sæbys Henriette Sørensen bringer hjemmeholdet foran 2-0, men herefter er det gæsterne der får sat de næste par scoringer. AUS er kendt for at presse modstanderne højt oppe på egne banehalvdel, men her var Sæby godt forberedt. Sæbyspillerne kommer fint op ad banen uden de store problemer. Holdet har i kampene efter nytår fået godt styr på forsvarsspillet. Det kunne gæsterne også mærke, for de kommer ikke til de lette afslutninger som i de to holds tidligere opgør. Sæby følger med AUS i denne periode. Ikke mindst på grund af en godt spillende Signe Brandt, der scorer 8 ud af Sæbys 13 point. Gæsterne fører dog 13-18 ved periodeslutning.

Anden Periode: AUS forsøger endnu engang at køre et aggressivt presforsvar, men igen slipper Sæbys playmakere igennem forsvaret. Sæbyspillerne får faktisk udnyttet AUS presforsvar til at skabe en del overtals situationer tæt på modstandernes kurv. I løbet af fem minutters spil har hjemmeholdet overhalet AUS til stillingen 27-20. AUS virker overrasket over Sæbys spillestil, men kommer dog mere med i kampen igen og får indhentet det tabte. Sæby holder føringen og går til halvlegspause foran 35-33.

Tredje periode: De to hold skiftes til at tage føringen denne periode. Kampen kører i et utroligt højt tempo, og med kun fire minutter tilbage af perioden får AUS trukket lidt fra til stillingen 43-50. Sæbys Charlotte Simonsen og Louise Munck får dog bragt balance i kampen med 2 hurtige scoringer til 48-50, men AUS vinder perioden. Stilingen ved periodens slutning er 48-53.

Fjerde periode: Sæby følger med frem til midt i perioden til stillingen 56-59. Herefter har det høje tempo tæret så meget på kræfterne, at Sæbyspillerne ikke når ud til modstanderne, når der bliver afsluttet. Det udnytter de dygtige AUS spillere, som slutter perioden bedst og dermed vinder kampen 57-66.

Scoringer for Sæby: Signe Brandt 21 point, Henriette Sørensen 13, Louise Munch 8, Line Ypkendanz 6, Charlotte Simonsen 5 og Lisbeth Kristensen 4 point.

”Jeg er som træner meget tilfreds med holdes indsats. Vi var rigtig godt forberedt på AUS presforsvar, som vi faktisk flere gange udnyttede til vores egen fordel. Vi har det hele med i denne kamp. Godt forsvar, gode bevægelser i angrebet og en straffekastudnyttelse er på 88 %. Kun den normale scoringsprocent på skudforsøg kunne være bedre. Men stor ros til spillerne for deres indsats”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.
Næste kamp bliver hjemme søndag den 6 marts, hvor Sæby tager i mod Åbyhøj også fra Århus. Det kan også blive en utrolig spændende kamp, og også en meget vigtigt kamp, hvis Sæbys skal prøve at ”vippe” netop Åbyhøj af tredjepladsen i divisionen. Kun 2 point skiller de to hold ad.

Serie 1 herrer mødte samme dag hjemme Aalestrup IF. Det blev en meget spændende og lige kamp. Ved halvleg førte Sæby med 34-29. Kampen endte meget tæt med en smal sejr på kun 2 point til Sæbyherrerne 62-60.
Kampens helt store spiller for hjemmeholdet blev Jan Jensen, der scorede ikke mindre end 30 point, heraf 8 3-point scoringer fra distancen.

Smalt flertal sikrer ja til sportscafé og spillehal

$
0
0

Forleden behandlede Plan- og Miljøudvalget 2 punkter, som drejede sig om indretning af sportscafé og spillehal i Pindborggade 19 i Sæby.

Først drejede det sig om en såkaldt tilretning af administrationsgrundlaget. Kommunaldirektøren havde indstillet til udvalget, at det tilrettede administrationsgrundlag for etablering af gevinstgivende spilleautomater vedtages, og at Center for Teknik og Miljø bemyndiges til administrativt at træffe afgørelser i henhold til det tilrettede administrationsgrundlag. Hvor den eneste mulighed for at forhindre etablering af en spillehal er at nedlægge forbud efter planloven og vedtage en ny lokalplan, behandles sagen i Plan- og Miljøudvalget. Endelig indstilledes det, at administrationsgrundlaget indarbejdes fremover som retningslinjer i kommuneplanen for Frederikshavn Kommune.

Af referatet fra mødet fremgår det, at udvalgsformand Erik Brandt Sørensen (A) og Erik Kyed Trolle (A) ikke kunne tiltræde indstillingen, mens et flertal bestående af udvalgets 3 øvrige medlemmer Frode Thule Jensen (V), Jens Hedegaard Kristensen (A) samt Mogens Brag (V) sagde ja. Dermed var det smallest mulige flertal sikret.

Til selve spørgsmålet om indretning af sportscafé og spillehal i Sæby havde kommunaldirektøren indstillet, at der gives principiel tilladelse til, at der kan indrettes område til gevinstgivende spilleautomater, som del af en sportscafé på ejendommen. Indstillingen tiltrædes med baggrund i det vedtagne administrationsgrundlag, og det synes at fremgå af referatet, at et samlet udvalg her har sagt ja.

Hvis man ønsker at læse hele sagsfremstillingen i de 2 punkter, kan det ske via dette link:

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20%28%C3%85ben%29/2016/01-03-2016/Referat/Referat.pdf

og derefter scrolle til siderne 17-20.

Endvidere har Sæby Avis de seneste uger i flere omgange behandlet emnet. Der kan bl.a. henvises til:

http://www.saebyavis.dk/2016/02/28/vejen-banes-for-sportscafe-i-pindborggade/

http://www.saebyavis.dk/2016/02/11/aabent-spoergsmaal-sportscafe-og-spilleautomater/

http://www.saebyavis.dk/2016/02/04/sportscafe-med-spilleautomater-i-pindborggade/

http://www.saebyavis.dk/2016/02/09/det-jeres-egen-skyld-at-saeby-sygner-hen/

Tekst af Per Rye

 


Bekymring hos SF over spillehali Sæby

$
0
0

christina_lykke_eriksen_sf_600x250Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Christina Lykke, Byrådsmedlem for SF.

Plan – og miljøudvalgets beslutning om at tillade en spillehal i Sæbys centrum bekræfter desværre den bekymring, vi i SF har over for den “må godt” holdning, som styrer de borgerlige og Socialdemokraternes erhvervspolitik.

Der har tidligere i byrådet været flertal for en restriktiv politik over for spillekasinoer. Frederikshavn, Sæby og Skagen skulle ikke udvikle sig til et nyt Las Vegas, og byrådet skulle ikke bidrage til ludomani. Hvad folk foretager sig hjemme foran skærmen, har byrådet ingen indflydelse på, men der var flertal for ikke politisk at pirre til unge og ældres spillelyst i det offentlige rum.

SF finder det yderst bekymrende at et flertal i Plan- og miljøudvalget fralægger sig ethvert socialt ansvar. Dette blot for at tilgodese et liberalt erhverv, der i mange tilfælde kan få mennesker helt ud på grænsen og ende menneskelig krise og nedtur. Vi er her for at hjælpe mennesker, ikke skabe unødvendige fælder og fristelser. Hvis vi havde en stemme i udvalget havde vi ikke brugt den på at give en mulighed for at tjene penge på andres svaghed.

Betydelige besparelser forude hos Socialudvalget

$
0
0

På Socialudvalgets seneste møde har udvalgets medlemmer haft et punkt om budget 2017 samt økonomien i de efterfølgende overslagsår.

Af sagsbehandlingen fremgår det, at Socialudvalgets budgetoplæg for 2017 indeholder en videreførelse af den vedtagne besparelse og omstillinger fra budgetlægningen 2016, hvor der i henhold til Økonomiudvalgets beslutning er indregnet en generel produktivitetsstigning på 1 % i alle udvalg.

For Socialudvalgets budgetområde er der således indregnet en produktivitetsstigning svarende til en budgetnedskrivning på ca. 9,1 mio. kr. i 2017, og ligeledes i overslagsårene (fra 2018 og frem). Sagt på en anden måde: der lægges op til ganske betydelige besparelser.

Endvidere blev der ved budgetforliget for 2016 indregnet en generel nedskrivning af fagudvalgenes budgetrammer fra 2017 til delvis finansiering af omprioriteringsbidraget, der blev vedtaget med regeringens finanslovsaftale. Socialudvalgets andel heraf er opgjort til 4,4 mio. kr., hvorfor budgetrammen er nedskrevet tilsvarende.

Herudover er der på Økonomiudvalgets møde den 10. februar truffet en hensigtserklæring om, at der skal overføres 10 mio. kr. fra Socialudvalget til Børne- og Ungdomsudvalget.

Socialudvalgets formand, Jørgen Emil Tousgaard (A) peger på, at de indregnede besparelser/omstillinger i 2016 blev effektueret ud fra følgende vision og strategi: Visionen er først og fremmest at gøre borgerne i stand til at mestre eget liv og blive selvhjulpne. Det betyder, at borgere, der kan selv, skal selv. Dette gælder for de borgere, der har et potentiale for at vinde eller genvinde evnen til at mestre funktioner og færdigheder. Samtidig skal kommunen fungere som garant for de svageste borgere, der ikke kan gøres selvhjulpne. Det skal sikres, at der fortsat vil være ressourcer til at yde den fornødne omsorg til disse borgere i de kommende år.

Den overordnede strategi er at satse mere fokuseret på rehabilitering og samtidig øge produktiviteten i forhold til opgaveløsningen – både i borgerens hjem og i den øvrige drift.

Med afsæt i vision og strategi anmodede direktøren for Social og Sundhed forud for mødet Socialudvalget om at indlede budgetarbejdet med en generel drøftelse af, hvilke elementer der kan/skal indgå i den administrative proces, der kan danne grundlag for det administrative budgetforslag, som skal behandles på udvalgets møde i april 2016. Samtidig havde Social- og sundhedsdirektøren indstillet budget 2017 til drøftelse på udvalgets seneste møde. Budgetforslaget sendes endvidere til høring i respektive fora.

Socialudvalget besluttede sig for at afvente de nærmere rammer fra Økonomiudvalget og derefter genoptage budgetdrøftelserne på næste møde.

Tekst af Per Rye

 

Sæby Rotary Klub bliver 65 år…

$
0
0

Rotary_600x250Sæby Rotary klub runder den 5. marts 65 år. Klubben blev chartret den 5. marts 1951 idet en række lokale personer havde taget initiativ til, at der var grundlag for en Rotary Klub i Sæby.

En af dem var landsretssagfører Erling Mehlsen, som klubben stadig har som medlem. Han er i dag 103 år gammel og stadig aktivt medlem af Sæby Rotary Klub til stor gavn for klubbens medlemmer. Erling Mehlsen er i dag honorært medlem, i kraft af den store indsats han har gjort for klubben og klubbens arbejde og Rotary.

Sæby Rotary Klub er en del af Rotary International, som verdens største organisation af mænd og kvinder i ledende stilling, der har som et af sine formål at yde humanitær hjælp til områder, hvor der er behov eller opstår behov for indsats.

Et altoverskyggende projekt har været udryddelse af polio på verdensplan. Et projekt der er sket i samarbejde med WHO, UNICHEF og COC (US center for Disease Control og Prevenuon). Målet er ved at være nået, idet, med undtagelser, få områder i verden er polio udryddet på verdensplan.

Af andre projekter kan nævnes projekt rent vand og kampen mod analfabetisme. Rent vand er ikke en selvfølge mange steder i verden, og rigtig mange steder lever en befolkninger, der ikke kan læse eller skrive. En stor opgave men ikke uoverkommelig.

Rotary har et flagskib der omfatter ungdomsudveksling ikke mindst i Danmark. Ca. 200 danskere udveksles hvert år med samme antal unge fra oversøiske lande. En oplevelse for livet for de unge mennesker, der siger ja til en sådan chance.

Sæby Rotary Klub, nu med 65 år bag sig, er i dag en aktiv klub for 49 personer, der vil gøre en indsats i henhold til Rotary´s formålsparagraf. Medlemmerne mødes hver torsdag, et møde der omfatter foredrag, projektarbejde og socialt samvær. Et netværk, der kan udnyttes overalt i verdenen, hvor Rotary er til stede. Som medlem er man altid velkommen i hvilken som helst Rotary Klub et eller andet sted på jordkloden, hvor Rotary er til stede.

Yderligere information omkring Rotary kan ses på www.rotary.dk

Sæby Rotary kub ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, og på klubbens 65 års fødselsdag er Helle Madsen, Hørby præsident for klubben. Fødselsdagen markeres internt i klubben.

 

 

Frederikshavn Kommune slukker lyset…

$
0
0

IMG_Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Frederikshavn Kommune er ikke Energiby for ingenting. Lørdag den 19. marts mellem klokken 20.30 og 21.30 slukker kommunen lyset for at deltage i WWF Verdensnaturfondens Earth Hour 2016. Og opfordrer samtidig alle kommunens borgere til at vise sit klimasind og deltage.

Earth Hour er verdens største klimakampagne, og den er organiseret af WWF over hele kloden. En time om året slukker millioner af mennesker og tusindvis af virksomheder og byer kloden rundt lyset, som et symbolsk signal om handling mod klimaforandringerne. Udover den symbolske mørke time, hvor lyset slukkes for at markere, at klimasagen skal tages alvorligt, er kampagnen også en mulighed for at tage sagen i egen hånd. Præcis som Frederikshavn Kommune har gjort det med erhvervsudviklingsprojektet Energibyen.

”Selvfølgelig skal Frederikshavn Kommune deltage i det her verdensomspændende event, vi er i forvejen på banen internationalt med vores Energibyen, der efterhånden er ved at være projekt som er kendt i klima-kredse i hele verden. Og vi støtter med glæde budskabet om at man skal handle, fordi det nytter rent faktisk noget. Det erfarer vi hver dag i kommunen, når vi tænker klimaet ind projekter, og hvor kommunen for eksempel går forrest med solcelleanlæg på kommunale bygninger. Vi kan allerede se resultater af vores indsats og sparer hvad der svarer til forbruget i 200 husstande alene på baggrund af den ene konkrete beslutning,” siger Birgit S Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

I Frederikshavn Kommune slukker Forsyningen lyset på udvalgte gader og veje, men kommunen opfordrer alle de virksomheder og borgere, der har mulighed for det til at deltage:

”Det er en enkelt time, det drejer sig om i Earth Hour, men den kan man jo sagtens derhjemme gøre til flere. Under alle omstændigheder nytter handlingen jo mere, desto flere der deltager, og budskabet står endnu stærkere jo mere ambitiøse vi er,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune. 

FAKTA: Earth Hour er verdens største klima-event, og idéen er opstået på baggrund af klimaets hastige forandring. Earth Hour startede i Australien i 2007, hvor WWF Verdensnaturfonden lancerede kampagnen med en fælles opfordring til at slukke lyset en time for klimaet. Earth Hours logo 60+ symboliserer den ene time, hvor lyset slukkes, dvs. de 60 minutter, og plusset symboliserer alt det vi skal gøre ud over den ene time, fordi vi skal handle for klimaet hele året rundt.

https://www.earthhour.org/

FAKTA: Energibyen er et projektsekretariat, der blev oprettet i 2007, som en lokalpolitisk strategisk besluttet indsats på energiområdet og for at opnå CO2 reduktion. I 2014 tog man endnu et skridt og vedtog en plan for overgang til 100 procent vedvarende energi og den beslutning arbejder Energibyen i dag med at realisere.

8. klasseelever fra Sæby fanger forbrydere på HTX

$
0
0

På Teknisk Gymnasium Frederikshavn bliver der i disse dage opklaret mysterier og fanget forbrydere. Det hele forgår i gymnasiets laboratorier, hvor der bliver sekventeret, udskilt DNA og kørt elektroforese. Opgaven eleverne bliver stillet over for går i al sin enkelthed ud på at identificere en forbryders DNA ved hjælp af forskellige metoder.

Det er både sjovt, nyt og anderledes at arbejde i et professionelt laboratorium, hvor man både skal iføres kittel og følge regler og protokoller, men eleverne arbejder på højtryk for at finde ud af, hvem forbryderen er. Heldigvis bliver eleverne guidet godt på vej af lektor Dinna Christensen, der underviser i bioteknologi.

Lotte og Astrid fra 8. klasse på Dybvad Skole fortæller, at det har været en spændende og anderledes dag, især fordi det ikke er noget, vi kan lave hjemme på skolen.

Dagen er dog andet end sjov og ballade og afspejler fint den måde, vi arbejder på HTX. Der er fokus på projekt- og gruppearbejdsformen, og en stor del af dagens arbejde foregår i gymnasiets laboratorier, hvor kombinationen af teori, det boglige, og det praktiske, eksperimenter, er i højsæde!

Ikke færre end 400 elever fra kommunens 8. klasser er i denne og de næste to uger HTX’ere for en dag. Det er en del af vejledningsforløbet i 8. klasse, at man skal på introforløb på ungdomsuddannelserne.

Ønsker du at vide mere om HTX, er du velkommen til at kontakte studievejleder Dorte Brinkmann Hannibal på 7224 6666 eller dbrh@eucnord.dk

IMG_1591 copy IMG_1565 copy IMG_1580 copy

 

Højtlæsning fra den eventyrlige verden

$
0
0

Mandag 21. marts, kl. 10 sidder børnebibliotekaren klar på Sæby Bibliotek med en stor stak skønne bøger, og du bestemme, hvilken bog hun skal læse højt for dig!

Elsker du også de klassiske eventyr af H. C. Andersen og Brødrene Grimm eller måske nogen af de andre eventyrfortællere? Tag med børnebibliotekaren på en spændende rejse ind i eventyrets verden, når hun læser højt af det eventyr du vælger.

Kan du lide abrakadabra-fortællinger fyldt med tryllestøv, magi og spådomme? Elsker du også magi og spådomme, når prinsen eller prinsessen forvandles af den onde heks eller trold. En forunderlig verden fyldt med skønne feer, alfer, tyranner og modige helte blandet med tåbelige tosser, fabeldyr og mørk magi.

Der er fri entré, men biblioteket vil gerne have en tilmelding på bbib@frederikshavn.dk

 

 

Regionsmesterskaber i Folkedans afholdes i Sæby

$
0
0

Folkedans Danmark og Region Nord afholder regionsmesterskaber i Folkedans for par.
Konkurrencen finder sted søndag den 13. marts kl. 14.00 i Sæby Kulturhus, Rådhusvej, 9300 Sæby.

Konkurrence indenfor folkedans er stadig rimelig nyt og ikke så inkluderet i folkedanserkredse, men heldigvis har 5 modige par tilmeldt sig. Det er det eneste sted i Danmark, der afholdes konkurrence i år, så det er landets modigste folkedansere vi har i Region Nordjylland.

Der konkurreres i tre danse: Fandango, Varsoviane og Kaffemøllen. Folkedans Danmark sender, som konkurrencens koncept foreskriver tre dommere, der efter bedste evne vil bedømme danserne, dels i teknisk udførelse af dansen dels i det kunstneriske udtryk.

De 5 par danser alle folkedans rundt i regionens folkedanserforeninger: Frederikshavn, Tårs, Gandrup og Hjørring er således repræsenteret.
Bodil Madsen spiller på sin harmonika og Ann Thomsen på violin under konkurrencen, og der vil også blive mulighed for at publikum kan røre benene.

Kom og bak op om regionens modigste folkedansere. Medbring selv din eftermiddagskaffe og mød op til en hyggelig eftermiddag samt en svingom.

 


Til skade under vinterferien – hvad gør man så?

$
0
0

En vinterferie med sne og høj sol tiltaler rigtig mange danskere. Desværre er det ikke altid, at ferien går problemfrit.

En undersøgelse foretaget af forsikringsselskabet Europæiske ERV viser, at omkring 10.000 danskere årligt kommer til skade under skiferie. Er du eller dit barn en af de uheldige, der er kommet til skade, er det vigtigt, at det fra start af håndteres forsikringsmæssigt korrekt – og sørg for at gøre det hurtigst muligt.

Hvis der er en anden, der er skyld i skaden f.eks. ved sammenstød, så skal skaden anmeldes over for skadevolder/skadevolders forsikringsselskab.

Desuden skal skaden anmeldes til ens egen ulykkesforsikring. Har du en ulykkesforsikring med ”straks-erstatning”, og består skaden af et brud, så vil der komme en udbetaling med det samme – uanset om der på sigt bliver en varig fysisk skade (varigt mén). Har du brug for fysioterapibehandlinger, så er disse typisk også dækket under ulykkesforsikringen.

Hvis du er omfattet af en rejseforsikring, bør du tillige undersøge, om du er berettiget til kompensation for mistet feriedage/afbrudt ferie. Desuden vil eventuelle udgifter til medicin og behandling foretaget i udlandet umiddelbart efter skaden også skulle anmeldes til denne forsikring.

Den eventuelle varige skade (varigt mén) kan typisk først gøres endeligt op efter ca. 1 år. Er du kommet til skade inden for de seneste 3-4 skisæsoner, og har du endnu ikke fået gjort din skade endeligt op, så tøv ikke. Få det gjort nu – for din egen eller dit barns skyld.

Fra og med torsdag, den 17. marts 2016 tilbyder HjulmandKaptains erstatningsafdeling gratis retshjælp vedrørende personskadeerstatning hver torsdag fra kl. 14-16 på vores kontor, Havnepladsen 7, 9900 Frederikshavn, hvor du gratis og uforpligtende kan komme ind og få en vurdering af din sag. Du er i øvrigt også altid velkommen til at ringe og booke et gratis og uforpligtende møde på tlf. 70 15 1000.

Sæby Fiskeindustri forlænger hovedsponsoraftale med 3 år

$
0
0

Sæby Fiskeindustri som igennem mange år har været en trofast og loyal medspiller i Vendsyssel Håndbold forlænger hovedsponsoraftalen med 3 år således den nu løber frem til sommeren 2019.

– Vi er stolte over, at Sæby Fiskeindustri fortsat bakker op om Vendsyssel Håndbold og ser frem til flere år med godt samarbejde.

Det betyder meget for os, at Sæby Fiskeindustri fortsætter deres engagement, det vidner om at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning, samt at de kan se værdien i samarbejdet med os. Et samarbejde som dette forpligter også os til at levere varen, så vi vil fortsat udvikle tingene og tænke i nye baner som giver større værdi for alle, fortæller Jan Hansen.

Lidt om Sæby Fiskeindustri
Sæby Fiskeindustri blev etableret i 1946 og overtaget af Christian Vanggaard i 1949. Sæby Fiskeindustri er førende i verden indenfor fremstilling af makrelkonserves. Lige nu er Sæby Fiskeindustri i gang med en udvidelse af fabrikken som øger kapaciteten. Sæby Fiskeindustri er ejet af Vanggaard Fonden, og ledes af Administrerende Direktør Henrik Mikkelsen.

Sæby Fiskeindustri er eneste udbyder af makrel på dåse, der er produceret i Danmark, på årsbasis produceres mellem 97-105 millioner dåser, hvoraf godt 85 procent eksporteres til supermarkedskæder i Europa.

Læs meget mere på: www.saeby.com

TV-GULD-fest: Tillykke Norskov

$
0
0

Foto_Tom_Jensen-0244Frederikshavn Kommune ønsker Norskov tillykke med sejren som Årets nye Tv-program.

Frederikshavn Kommune har om nogen fulgt tv-serien Norskov på tæt hold. Byen og dens borgere har spillet en væsentlig rolle i såvel udviklingen som optagelserne af serien, så mange frederikshavnere har fulgt med i fredagens prisuddeling ved BILLED-BLADETs TV-GULD-fest. Og Frederikshavn Kommunes glæde over prisen for Årets nye Tv-program til Norskov er stor:

“Kæmpestort til lykke med prisen, den er velfortjent! Norskov er en fantastisk tv-serie, og har været en fantastisk oplevelse for Frederikshavn. Vi er stolte af at have bidraget til skabelsen af en tv-serie af så høj kvalitet, at der nu er sat pris på den fra tv-seernes side. Samarbejdet med produktionshold, skuespillere og ikke mindst lokalsamfund og borgere om at skabe en troværdig og flot kulisse for tv-serien var en formidabel oplevelse. Vi har opnået et fantastisk sammenhold, fundet nye samarbejdsmuligheder vi kan bygge videre på, og vi tøver ikke med at anbefale andre at kaste sig ud i at byde velkommen til filmens verden,” siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Mogens Brag, der er formand for Frederikshavn Kommunes kultur- og fritidsudvalg samt medlem af Den Vestdanske Filmpuljes bestyrelse er på Frederikshavn Kommunes vegne både stolt og glad over den anerkendelse, der nu er givet til Norskov og dens aktører: “En guldpris til Norskov er så berettiget, synes vi heroppe i toppen af Danmark. Vi bidrager gerne til endnu flere film- og tv-produktioner via vores samarbejde med de øvrige parter i Den Vestdanske Filmpulje. Uddelingen af prisen på baggrund af danske seeres tv-smag har vist, at kvaliteten i regional dansk film- og tv-produktion er høj, og vores erfaringer med Norskov viser, at der er gevinst ved at bidrage aktivt til ny dansk kultur. Både umiddelbart økonomisk og ikke mindst som katalysator for udviklingen i og af vores lokalsamfund.”

 

 

 

Forslag til Råstofplan 2016 er nu i høring

$
0
0

Fra 4. marts til 9. maj 2016 kan du komme med dine kommentarer til Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2016.

Forskellige hensyn 
I Region Nordjylland er vi fra naturens hånd rige på råstoffer af forskellig art, og der indvindes hvert år store mængder sand, sten, ler, kalk, kridt, moler og spagnum til byggeri, anlægsarbejder og i industrien i hele regionen.

Indvinding af råstofferne er nødvendige for, at vi kan skabe vækst og udvikling i vores region. Men indvinding af råstoffer påvirker både mennesker, natur og miljø. I råstofplanen skal der både tages hensyn til det fremtidige behov for råstoffer, erhvervsinteresser samt natur- og miljøinteresser.

Råstofplanen udlægger de arealer og de retningslinjer, der styrer, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå, og det forslag, der nu sendes i høring, indeholder 21 forslag til graveområder rundt om i Nordjylland.

– Det er vigtigt at sige, at der ikke er besluttet noget på forhånd. Nu sender vi forslaget i høring, og her kan alle komme med kommentarer, som vi vil se på, når vi politisk skal behandle råstofplanen sidst på året, siger Henrik Ringbæk Madsen, formand for Region Nordjyllands udvalg for Udvalg for Infrastruktur, Klima, Kultur og Miljø.

Du kan komme med input til råstofplanen ved at skrive til raastoffer@rn.dk eller via hjemmesiden www.raastofplan2016.rn.dk

Offentlige møder om råstofplanen
Region Nordjylland arrangerer to offentlige møder om råstofplanen, hvor du kan stille spørgsmål og blive klogere på forslaget til råstofplanen. Alle er velkomne til møderne.

Borgermøde i Aalborg: 4. april kl. 19 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Tilmeldingsfrist: 28. marts.

Borgermøde på Mors: 20. april kl. 19 i Det Ottekantede Forsamlingshus, Erslev. Tilmeldingsfrist: 13. april.

Tilmelding til møderne kan ske ved henvendelse til Birgitte Gorgin, tlf. 97 64 82 76 eller på mail: bg@rn.dk

Yderligere oplysninger
Se forslag til råstofplanen på www.raastofplan2016.rn.dk

Bibliotekets påskeæg til feriebørn både ude og hjemme

$
0
0

Bibliotek_600x250Holder familien påskeferie? Skal du passe dit barnebarn eller din venindes barn? Biblioteket står klar til at give feriebørn og deres voksne en masse underholdning til påskeferien. De tilbyder at pakke en pose med de bøger, film, spil og det musik, som man interesserer sig for. Man kan booke poser til påskeferien til og med tirsdag den 15. marts.

Sådan gør man
Man kan vælge at hente en formular på det lokale bibliotek, udfylde og aflevere den, eller man kan sende dem en mail på bbib@frederikshavn.dk med oplysninger om navn, lånernummer, e-mail, telefonnummer, ønsket afhentningssted og ønsker til posens indhold.

I formularen eller mailen kan man skrive, hvad man interesserer sig for, f.eks. dreng på 5 år, som elsker bøger med dinosaurer, og voksen, der foretrækker krimier. De voksne må meget gerne ønske, så det bliver en pose med et indhold, der interesserer alle.

Biblioteket pakker
De pakker en pose helt specielt til jer, og man kan hente den på det bibliotek, der passer en bedst – Skagen, Frederikshavn eller Sæby.

 

 

Viewing all 16003 articles
Browse latest View live