Susanne Lynch Donvild fortæller: Tidligere havde min mand Tonni og jeg møbelforretningen ”En Anderledes Møbelbutik” først nær Astrup i Hjørring Kommune og siden på havnen i Sæby.
Det startede da vi, på en stor møbelmesse i Køln, blev totalt betagede af et ergonomisk stolekoncept som hed FALTO. Det blev vores passion, og vi etablerede os de første år ”hjemme på gården” Teklaborg ved Astrup, siden flyttede vi både forretningen samt os selv til Sæby, hvor vi var indtil min mand i 2012 desværre måtte opgive en ret hård kamp mod hele tre forskellige typer cancer.
Inden da havde vi så småt etableret en lille filial af vores forretning i Alcudia på Mallorca, vi havde besluttet, at vi ville forsøge at dele os og vores liv mellem Danmark og Mallorca, og så på et senere tidspunkt bosætte os der mere permanent. Vi havde stadig en dejlig forretning i Sæby, og forskellige andre ting som gjorde, at vi ikke sådan bare lige kunne eller havde lyst til at tage det store skridt.
Men – så gik det hele lige pludselig alt for stærkt, livet ændrede sig markant på alle områder, og jeg stod i en situation hvor jeg var nødt til at afvikle forretningen i Sæby og finde ud af hvad jeg SÅ havde af muligheder, jeg var jo heller ingen årskylling mere, var fyldt 60 år.
Mallorca nærmest råbte på mig… forretningen der var der jo stadig, og både Tonni og jeg var enormt glade for at være der, vi trivedes og havde så småt etableret os med lejlighed, gode bekendtskaber og planen havde jo været, at flytte dertil mere permanent på et senere tidspunkt.
Tidspunktet var blevet rykket frem, og selvom det at flytte til et andet land, jo ikke er noget man bare gør ved et knips med fingrene, så var der ikke ret mange øjeblikkes tvivl, jeg higede efter at komme ned til Tonnis og min oase, denne skønne ø som har så meget at byde på – det største problem har nok været, at ”efterlade” min ikke helt unge mor i Danmark, men det er nu gået rigtig fint, og selvom det ikke er det samme som at være der, så har SKYPE gjort, at vi stort set dagligt, kan både se og tale med hinanden, det kan og gør jeg jo også med min søn, og alle andre som har lyst.
Der har jo været mange andre ting i hele denne proces, men det er uinteressant, slutresultatet blev, at jeg i begyndelsen af 2013 pakkede min bil med alt muligt inklusiv to hunde og en kat, og så kørte jeg til Barcelona, hvor jeg tog færgen over til Palma – kørte til Port de Alcudia, og så var jeg hjemme.
De første cirka halvandet år blev jeg boende i Port de Alcudia, hvor Tonni og jeg havde lejet en lejlighed. Jeg elskede at sidde på terrassen og kigge ud over havnen med lystbåde og turbådene som, i sæsonen, sejlede tusindvis af turister ud på forskellige oplevelsesture. Starten af den kendte Alcudia bugt strand var 300 meter fra lejligheden, så hundene og jeg gik mange ture langs stranden, nu og da endda alle cirka 14 kilometer til den anden ende og Can Picafort, det var dog uden for sæsonen hvor jeg kunne tage hundene på stranden, og hvor temperaturene var egnede til motion i dagtimerne.
Det første lille års tid forsøgte jeg at finde gejsten til at køre vores forretning i Alcudia videre, men Tonni og jeg var et team, og jeg mistede simpelthen motivationen efter jeg blev alene, og placeringen af den lille forretning var heller ikke optimal, viste det sig da jeg først var der fuldtids. Så, jeg tog en svær men efterfølgende god beslutning, og lukkede butikken.
Hvad gør man så…. man går på efterløn! Og så er det, at mange ser for sig, disse billeder som blandt andet pressen har vist hen ad vejen – af midaldrende mennesker, som mere el. mindre alkoholiserede, sidder og får tiden til at gå på barer og cafeer. Men nej, sådan er virkeligheden kun for fåtallet… de fleste har et hyggeligt, sjovt, aktivt og også helt almindeligt liv med hvad en hverdag også i Danmark ville bestå af, indkøb, madlavning, rengøring osv., men – alligevel er meget jo anderledes her.
Jeg kan stadig have lidt svært ved, at man mest mødes på cafeer og restauranter, og relativt sjældent hjemme privat. Det er ganske hyggeligt, og man får også, overfladisk, en større berøringsflade med mange mennesker på denne måde, men det kan også være en smule upersonligt, og svært at få mere dybde i relationerne på den måde… men hen ad vejen løser det sig på forskellig vis.
Klimaet her på Mallorca gør, at udendørslivet stortrives, undtagen måske lige i juli og august, hvor vi nemt kan have uger med 40-45 grader. Pludselig opdager man, at man opholder sig i skygge så meget som muligt, og kigger ud på den ene overstegte turist efter den anden, og mindes dengang man selv kun havde en uge eller to til at få sol og farve.
Alle har jo forskellige interesser, personligt har jeg kørt denne skønne ø tynd… nok især på Tramuntana bjergkæde siden. Dvs., selvom jeg har udforsket HELE øen, så ligger mit hjerte her i vest og nord…fra Palma til Alcudia bugtens område og så cirka halvvejs ind i land.
For lidt over et år siden flyttede jeg fra Alcudia området og lidt ind i landet… jeg var simpelthen blevet lidt træt af at bo lige midt i det store turistområde, og så var det dyrt, for dyrt for mig efterhånden, man bliver jo ikke ligefrem rig af at gå på efterløn, men det er ok.
Som sagt, jeg flyttede men kun cirka 20 minutters kørsel fra Alcudia, 40 minutter fra Palma, 10 minutter til Inca, 5 minutter til Sa Pobla og alt efter humør, så kan jeg gå til bjergene. Min by hedder Búger, og er en totalt autentisk Mallorkinsk landsby med kun små 1000 indbyggere, hvoraf der faktisk er en del udlændinge også. Lige de første par måneder tog jeg mig gentagne til hovedet og tænkte ”hvad har du dog gjort”, her sker jo ikke en dyt, og jeg kender ikke et øje, jeg var allerede begyndt at fortryde, og spredte ordet om, at jeg nok ville flytte tilbage igen – til Alcudia området.
Men – lige så stille begyndte der at ske noget… det blev forår og der begyndte at komme liv i byen, cyklister og vandrefolk fra hele verden kom gennem på vej til bjergruterne, og stoppede ofte på de to cafeer og hos bageren. Jeg indså, at jeg selv måtte ud af lejligheden hvis jeg ville lære nogen at kende, så jeg begyndte at gå ned på cafeerne flere gange om dagen, og det var der jo mange andre som også gjorde, inkl. flere af de andre udlændinge, og pludselig var jeg blevet en del af byens borgere, og havde også mødt flere som gerne ville øve deres engelske, og jeg det spanske, så vi mødtes ofte og skiftedes til at tale det ene el. andet sprog.
Lige inden jeg flyttede fra Port de Alcudia, havde jeg anskaffet mig en tredje hund, en herlig Labrador hvalp. Da hun fyldte et år her i efteråret, var hun parat til at følge med på de vandreture som jeg glædede mig enormt til at komme på sammen med hende…og så startede en hel ny tilværelse.
Jeg havde mødt flere andre som både cyklede og vandrede, så pludselig var jeg afsted flere gange om ugen, og ikke blot ud af landevejen, men efterhånden også ret så udfordrende bjergvandringer. Jeg som stort set aldrig har dyrket nogen form for struktureret motion, befinder mig pludselig, i en alder af 63 på høje bjergtinder, i alle mulige fantastiske landskaber, højt og lavt… man bliver simpelthen afhængig.
Så – jeg tænkte, hvorfor skal jeg ikke dele disse oplevelser med andre, måske nogen har lyst til at læse om det og se billeder fra mine ture. Så jeg oprettede en Facebook side som hedder Oplev Mallorca/Experience Mallorca, hvor jeg lægger billeder og ruter ind når jeg har været afsted…. hvilket jeg har flere gange om ugen, altid sammen med min hund, og oftest sammen med venner og bekendte, jeg går for eksempel aldrig i bjergene alene.
Dette er blandt andet, hvad jeg bruger min tid på her på Mallorca. Men der er jo så meget andet også. I morgen f.eks. skal jeg med nogle tyske venner, til Orgel koncert i den store Katedral i Palma. I det hele taget er Palma et utroligt kulturelt sted hvor der foregår rigtig meget i forhold til kunst, musik, foredrag, teater og så videre.
En del udlændinge her, især englændere og tyskere, har det med at lave små ”enklaver”, mange har f.eks. boet her i mange år, men taler stort set ikke et ord spansk, simpelthen fordi de kun er sammen med andre englændere el. tyskere. Det kunne jeg slet ikke holde ud… så jeg har venner og bekendte af en del forskellige nationaliteter, og en del spanske/Mallorkinske også. Faktisk kender jeg kun et enkelt dansk par hernede som jeg ser privat.
Savner jeg Danmark? Nej, det gør jeg ikke. Jeg savner nærheden med mine venner. Nærheden forsvinder lidt når man er længe og langt væk, men jeg har heldigvis gode venner, og vi ved vi har hinanden. Jeg har altid åbent hus her på Mallorca, og nyder at få besøg – og jeg kommer jo også hjem på besøg et par gange om året. Jeg savner min mor og min søn og mine plejedøtre. Men igen… jeg kunne bo i København, det tager ca. lige så lang tid at komme fra Nordjylland til Palma, som til København, og kan endda være billigere at komme til Mallorca, når man er afrejse fleksibel (i sæsonen).
Jeg er så en anelse begrænset af at have tre hunde og en kat – før jeg kan rejse, har jeg brug for nogen som vil bo her gratis mod at passe mine dyr. Det er lykkedes hidtil, men er ikke så nemt. Det er dog en god ordning. Billigt fly, gratis godt hus, tæt på det hele, søde dyr at passe… men stadig masser af tid og mulighed for at komme omkring. Det kan godt være lidt frustrerende, jeg ville gerne kunne komme hjem lidt oftere eller i lidt længere tid, men man kan jo ikke få det hele.
Mange har troet, at jeg nok lever det søde liv her på Mallorca – OG DET GØR JEG OGSÅ, men ikke på den måde det var ment. Leveomkostningerne her er væsentlig lavere end derhjemme. Det er der helt sikkert nogen som vil sige IKKE er tilfældet, men det er det. Hvilket man finder ud af NÅR man bor her, og selvfølgelig, hvis man ønsker at leveomkostningerne skal være lavere.
Jeg har kun min efterløn… ergo, jeg kan ikke bare smide om mig med penge, faktisk skal jeg være lidt forsigtig. Men, jeg har en bolig (hus m. have) som jeg på ingen måde ville have mulighed for at have i Danmark, den kolde sæson er relativt kort, så tiden med varmeudgifter er tilsvarende kortere. Dagene er lysere – hele året, så el udgifter er lavere. Man finder de rigtige steder at købe ind, ikke i turist supermarkederne eller lignende, man køber skøn frugt og grønt og andet, på de store og små markeder. Der er masser af tøj og sko over alt til yderst rimelige priser, og udmærket kvalitet – eller man kan gøre det dyrt hvis man vil, alt det lækre og eksklusive er til rådighed.
Her er et utal af gratis glæder og oplevelser. Nogle af verdens skønneste strande, med og uden turister, alt efter hvor du tager hen, og når man bor her, finder man de steder hvor der ikke er ret mange andre. De smukkeste bjerge, fantastiske oliven, appelsin, citron, og mandel plantager, ”vilde” træer med Khakifrugter, Granatæbler, blommer – ja et overflødighedshorn af frugt og grønt. I min lille have har jeg to citrontræer og et appelsintræ, og det bliver aldrig vane at gå ud og plukke sin citron – det er skønt hver gang… og så er menneskene her utroligt søde og venlige.
De lokale behandler dig som din opførsel inviterer til, og de mange andre udlændinge som også har valgt at bosætte sig her på Mallorca, har også, for det meste, valgt et mere afslappet liv, med fokus på hinanden, mindre materialistisk, naturen og de gratis glæder, som her er så mange af.
Mange bor her ”delvist”, halvdelen af tiden i eget land, eventuelt mens de nedtrapper en virksomhed eller et arbejde. Nogle vælger at være hjemme i den meget varme periode her, andre omvendt, og mange er her, som jeg, hele året.
Generelt er der ikke noget man ikke kan få eller gøre her på Mallorca. Øen her har haft udenlandske turister i så mange år, at de efterhånden har indrettet sig så internationalt, så selv leverpostej, groft rugbrød og sovsekulør fås i de store supermarkeder… vi har Ikea, Jysk, Bauhaus osv. flere steder, samt andre store og yderst velassorterede indkøbscentre. Her er forskellige klubber alt efter nationalitet, og også fælles klubber som arrangerer sammenkomster, fester, julemarkeder og meget andet.
At flytte til for eksempel Mallorca er et valg, en prioritering og en mulighed alle har, men det er ikke noget man bare gør – til gengæld er det heller ikke noget som er umuligt eller meget svært.
Her er mange familier med små, større og helt store børn, som har taget skridtet, og som det fungerer rigtig godt for…men man skal selvfølgelig være indstillet på, at flytter man til et andet land, så er man ikke i Danmark, eller hvor man nu kommer fra, mere…og DET er der jo så nogen som ikke helt kan affinde sig med, og som stadig forventer ”det de er vant til derhjemme fra”, men sådan er det jo ikke, man er flyttet til en anden kultur, nogle andre forhold, en til tider, helt anden tænkemåde, og der vil være kameler at sluge, eller ting man er nødt til at ændre sine holdninger til.
Jeg er utroligt glad for at bo her på Mallorca, det er mit hjem. Men – det gør mig ikke mindre dansk, jeg elsker min fædreland, men har valgt at BO hvor der er palmer i stedet for bøgeskove… men så nyder jeg endnu mere, når jeg er på ferie i Danmark, at se de smukke skove og hyggelige gamle huse i for eksempel Sæby, og jeg nyder at se min mor, min søn, plejedøtre og mine venner… det er ikke så ofte eller i så lang tid som jeg kunne ønske det, men det er sådan det er, og jeg nyder så at komme retur til mine dyr, bjergene, vejret, omgangskredsen og aktiviteterne her, og jeg hygger mig med at køre min Facebook side, til forhåbentlig informativ glæde for andre vandre og cykel entusiaster.
Vil du vide mere om Mallorca, så klik her
Vil du dele dit rejsebrev med os, så send gerne til redaktionen
![Fra Sæby]()
- Fra Sæby