Quantcast
Channel: Henrik Christensen (web-redaktør) – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all 16040 articles
Browse latest View live

Danmarks Meteorologiske Institut melder om voldsomt vejr

$
0
0

stormvejr_600x250Søndag kan blive langt voldsommere end først antaget, fortæller DMI.

Lørdag morgen udsendte DMI varsling om stormfuld blæst. Den varsling er blevet opgraderet, og nu kan endnu flere steder i landet rammes af voldsomt stormvejr, og blæsten kan nå helt op på orkanstyrke nogle steder.

Ifølge den nyeste prognose starter det voldsomme vejr ved seks-tiden søndag aften og aftager først omkring klokken elleve igen.

Varslingen gælder bl.a.Thy og Mors, Vestjylland, Vendsyssel, Himmerland, Storaalborg og Jammerbugt.

”Et kraftig lavtryk passerer søndag aften lige nord om Danmark. Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvor kraftigt lavtrykket bliver og den nøjagtige placering, men det bliver en blæsende søndag aften og nat. I Vest- og Nordjylland skal man være forberedt på eventuel storm med vindstød af orkanstyrke og i resten af landet vindstød af stormstyrke”, skriver DMI.

 

 


Mads mangler sin pakke fra hr. & fru B.

$
0
0

Efterlysning_600x250”Jeg var til Open by Night i Sæby i går, fredag, omkring kl. 13 til 17 og har tabte en pose med en gave fra butikken hr & fru B. Jeg opdagede det først, da jeg kom over til min bil, som stod parkeret på P-pladsen bag Torvet.

Inden da havde jeg været i Bog og Ide, på Torvet og i Sportigan, så hvis nogen har fundet den eller høre noget, må I meget gerne kontakte mig på tlf. 2630 1237”, siger Mads Hansen, som fortæller, at det var en lille pakke, der var pakket ind i koglepapir og lå i den org. pose fra hr. & fru B.

Tid for indskrivning af børn i skole 2016-17

$
0
0

Skoleboern_600x250Det er nu ved at være tid for indskrivning af børn, som skal starte i skole fra august 2016 – altså i 0. klasse i skoleåret 2016-17. Det kan ske i perioden fra den 9. december og frem til og med den 10. januar 2016.

Nærmeste skole vil udsende meddelelse, når tiden for skoleindskrivning nærmer sig. For at kunne indskrive sit barn til skolestart, skal man have NemID, der, hvis man ikke allerede har en sådan, kan bestille en på www.nemid.dk

Nedenfor findes diverse links, som henviser til bl.a. indskrivningen, skolerne, skulebuskørsel, rullende skolestart, skolegangen samt eventuel udsættelse af skolegang, som jo med indeværende skoleår blev indført i hele Frederikshavn Kommune. Rullende skolestart betyder i praksis, at skolestarten finder sted flere gange i løbet af et skoleår. De nye elever ”ruller” ind i en aldersintegreret elevgruppe bestående af elever på børnehaveklasse – 2. (3.) klasse. Det betyder, at eleverne starter i det kvartal, hvor de fylder 6 år. Børn, der er født i årets 1. kvartal begynder i skole den 1. februar, født i årets 2. kvartal begynder i skole den 1. maj, født i årets 3. kvartal begynder i skole den 1. august og født i årets 4. kvartal begynder i skole den 1. november.

Kommunens Børne- og Ungdomsudvalg forklarer, at den aldersintegrerede elevgruppe er god til at tage i mod nye kammerater, og de nye elever lærer at gå i skole ved at følge de mere erfarne elevers gode eksempel. Ved rullende skolestart får lærere og pædagoger mulighed for at give den nye elev større individuel opmærksomhed i de første måneder af barnets skoleliv, og man opnår derfor en mere harmonisk skolestart.

Aldersintegreret undervisning betyder, at børnene fra børneklasse og til og med 2. eller 3. klasse (det afhænger af den enkelte skole) deltager i undervisningen sammen og på hold. Alle børn vil være tilknyttet et stamhold, som er deres faste gruppe. Derudover vil børnene følge deres undervisning på hold, som passer til deres individuelle udgangspunkt. Man kan altså f.eks. være på “grønt hold” i dansk, og “gult hold” i matematik.

Børn starter normalt altså i skole i det kvartal, hvor de fylder seks år. Det er muligt at udsætte et barns skolestart til et senere “rul”. Udsættelsen skal ske på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte barn. Vurderingen foretages på baggrund af en anmodning fra barnets forældre og følges af en beskrivelse fra barnets børnehave samt en vurdering fra PPA.

Som udgangspunkt er det forældrenes ansvar at sørge for barnets transport til og fra skole. Men i særlige tilfælde skal kommunen sørge for denne transport. Kommunen er kun forpligtet til at sørge for denne transport til elever, som går i en folkeskole. Kommunen skal sørge for transport, hvis barnet går på distriktsskolen, og skolevejen til distriktsskolen overstiger nedenstående afstande:

0.-3. klasse:       mere end 2,5 km til skole
4.-6. klasse:       mere end 6 km til skole
7.-9. klasse:       mere end 7 km til skole
10. klasse:         mere end 9 km til skole

Kommunen bestiller og betaler buskort til de elever, der er berettiget til kørsel. Herudover kan barnet bevilges kørsel, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig, eller hvis barnet på grund af sygdom, handicap eller invaliditet ikke selv kan sørge for transport til skolen. Det er skolens opgave at godkende og sørge for igangsætning af skolekørsel, hvis barnet er berettiget til kørsel.

Om indskrivning generelt:

http://frederikshavn.dk/Sider/Skoleindskrivning.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Her findes også relevante links til privat- og friskoler.

Om rullende skolestart:

http://frederikshavn.dk/Sider/Rullende-skolestart-og-aldersintegrerede-klasser.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Om udsættelse af skolegang:

http://frederikshavn.dk/Sider/Uds%C3%A6ttelse-af-skolestart.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=708c7faf-8445-423e-800f-4f4b190253bf

Om skolebuskørsel:

http://frederikshavn.dk/Sider/Skolek%C3%B8rsel.aspx?topemne=ee5f52e8-ccd5-4695-821b-1bb18002aeb9&emne=9eb2670c-2e3b-436d-b81c-5a3c570b5e86

Tekst af Per Rye

 

Jens Hedegaard Kristensen: Byggeri ved Kysterne

$
0
0

JensHedegaardKristensen_600x250Diskussionen om hvor tæt man må bygge ved kysten og hvordan, har altid bragt sindene i kog. Aktuelt hvor liberale kræfter barsler med at løsne op for de snerrende bånd ved hjælp af ændret lovgivning på området.

Modstandere af kystnært byggeri svarer prompte igen. Skal vore 7.ooo km lange kyststrækninger tivoliseres?

Der må være en mellemvej hvor man på en begavet måde kan indpasse kvalitets byggeri i en god planlægning. F.eks. kunne man jo bygge i kiler ned til kysten i stedet for på langs. På den måde ville mange flere få en lettere og direkte strandadgang. Og man ville friholde længere frie kyst strækninger.

Frederikshavn Kommune har ca. 5.000 sommerhuse, primært tæt ved Østkysten. Jeg tror ikke der er mange der har kørt strækning fra Frederikshavn til Skagen der har bemærket, at der inde blandt gran-og fyr plantagerne ligger et par tusinde sommerhuse. Der kunne såmænd sagtens placeres 500 flere på strækningen uden nogen tog notits af det.

Der er borgere der reagerer voldsomt når der planlægges yderligt kystnært byggeri. Der er de borgere der mener, at her bor de, og de har fået retten til deres egen grund + jorden der støder op til. Der er een gang for alle ”planlagt for evigheden”. Trods det de udmærket vidste, at nabogrundene skulle udstykkes når engang de blev efterspurgte.

Der er også borgere der ikke er lodsejere i området, men mere efterlyser at det hele får lov at ligge hen som Vor Herre skabte det, så alle kan færdes frit i området og nyde naturen i fulde drag, uden at støde på byggeri.

Den frie berømte natur. Jeg har i mange år været storbruger af netop denne natur når jeg har gået tur med min hund. Pudsigt, jeg møder sjældent mennesker! Kun når jeg nærmer mig byerne eller de bynære strande, dukker der mennesker op i nogle få måneder om sommeren.

Ved fælles god planlægning og borgerinddragelse kan vi opnå meget for, at flere får adgang til at bygge tæt på natur og strand.

Vi skal bruge naturen, men træde varsomt.

Med venlig hilsen
Jens Hedegaard Kristensen

 

Mulighederne prøves af i praktikugen

$
0
0

IMG_8139I uge 48 har 130 elever fra Hørby Efterskoles været i praktik på virksomheder eller i brobygning på ungdomsuddannelser – primært i det nordjyske, men enkelte rejste helt til Sjælland og en enkelt til Norge. Ugen giver eleverne mulighed for at få et konkret indblik i, hvordan det f.eks. er at gå i gymnasiet eller at arbejde som dyrlæge eller pædagog. Det er nemlig snart tid til, at de unge og deres familier skal træffe det store uddannelsesvalg.

Den personlige erfaring, som man får under et praktikophold er guld værd, hvis man spørger en af eleverne, nemlig Andreas Mygind, der går i 10. klasse på Hørby Efterskole. Andreas er i praktik som industritekniker på maskinfabrikken RASI, der ligger i Hørby.

- Inden jeg startede i praktik her på RASI var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville. Det er jeg sådan set stadig, men her kan jeg jo få prøvet en af mulighederne af, forklarer Andreas, der er rigtig glad for sit praktiksted. – Det har været spændende at være her og jeg har fået lov til at prøve en masse. Samtidig har vi også talt om de muligheder, en branche som denne giver.

Chris Arentsen, der er maskinarbejder hos RASI, synes også at det har været positivt at have Andreas i praktik. Tonen mellem dem er lun og humoristisk, og der er plads til at lave lidt sjov med, at man som praktikant også skal feje gulvet og rydde op.

- Vi har forsøgt at give Andreas indblik i, hvordan det er at arbejde i en branche og en virksomhed som vores, men der er selvfølgelig mange ting, han ikke kan lave, fordi der er mange maskiner, som han ikke må betjene, siger Chris. Men han har alligevel fået prøvet mange ting, og – håber jeg – også fået noget ud af at kigge os andre over skulderen.

Hos RASI kan man fremstille maskindele og kan dreje og fræse i alt lige fra stål til plastik og opererer typisk som underleverandør til landbruget og iværksætterbrancen. Man kan lave alt i maskindele, lige fra de helt små emner til de store som leverandør til vindmølleindustrien og kan hjælpe kunden med at udvikle en ide eller optimere et produkt. Men det kan være svært at skaffe arbejdskraft og derfor er Chris Arentsen glad for kontakten til praktikanterne:

- Vi håber jo, at praktikanter som Andreas lytter lidt til, hvad vi fortæller ham, smiler Chris. – For vi mangler hænder i smedebranchen og det betyder, at mange opgaver ender i udlandet. Vi kunne godt bruge nogle flere unge i faget.

Om Andreas Mygind vælger den 4-årige uddannelse som industritekniker eller går en helt anden vej, vil tiden vise. Nu har han fået et indblik i, hvordan en hverdag kan se ud, og hvilke fremtidsmuligheder, det giver ham. Men valget af uddannelse er svært for de unge, hvorfor man på Hørby Efterskole gør en stor indsats for at hjælpe de unge med at finde den rigtige praktikplads. Man ser brobygnings- og praktikperioden som en del af skolens uddannelsesvejledning, der suppleres med individuelle samtaler og rådgivning.

Spejlglatte veje flere steder i Nordjylland

$
0
0

FUF E453 km syd for Sæby, omkring Dybvad, på motorvej E45 i nordgående retning, er flere biler kørt galt og gledet af vejen. En bil ligger på siden og flere har været i autoværnet. Der er tilkaldt redningsfolk til stedet, og der er meldt om fastklemte.

Politi, redningskøretøjer og flere brandbiler er nu på stedet.

For blot en time siden blev der rapporteret om spejlglatte veje syd for Dybvad. Meldingen kom klokken 13.25 og lød på fastklemte, og at flere biler var kørt galt. Det er en voldsom haglbyge, en forløber til orkanen Gorm, der er skyld i de glatte veje, og der har også været flere færdselsuheld omkring Ålborg.

FUH E45_1 FUH E45_600x400

Julemarkedet på Stidsholt var en kæmpe succes

$
0
0

Julemarked Stidsholt_600x250Forstanderen på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, Brian Andersson, er så imponeret over den store opbakning, der har været omkring årets julemarked og de mange besøg, der har været af både forældre, bedsteforældre, lokale og den store opbakning Sæbys erhvervsfolk har ydet.

”Elever og lærere har virkelig knoklet til dette års julemarked, og de har lavet mange flotte kreationer til boderne. Der har været alt fra nisser, dekorationer, noget til ganen og meget andet, så der har virkelig været mulighed for at komme i den rette julestemning. Jeg ved godt det er mit første år som forstander, men den energi der er blevet lagt for dagen har været helt overvældende, og selv nu hvor det hele er overstået, er elever og lærer i gang med oprydning, og alle ta’r fat, jeg er så imponeret, og må da sige at det er da en tradition, der bare skal gentages til næste år”, siger Brian Andersson.

Stidsholt er allerede godt booket til næste år, men der er stadig plads, så vil du også med, så er det nu, du skal melde dig på banen. Der er åbent hus den 13. december, hvor man kan få en snak med nuværende elever og se skolen, eller man kan gå ind på skolens hjemmeside og se hvor meget der er at byde på.

Dekoration Salg i kantinen Tombola_1 Bolcher_1 Tombola Bolcher Fuglehuse

Så svinger kommunen igen sparekniven

$
0
0

IMG_Frederikshavn_Raadhus_600x250_5036Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Erik F. Andersen, Ålbæk.

Så svinger kommunen igen sparekniven på børne- og ungdomsområdet.

Denne gang er det 4 mio. der skal spares, og nu er turen kommet til 3. klasserne samt fritidsklubberne og ungdomsskolerne.

Et flertal i Børne- og Ungeudvalget i Frederikshavn kommunen bestående af SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti samt Enhedslisten har således netop besluttet at sende et spareforslag i høring, under den noget vildledende overskrift “Attraktive dag-, klub- og fritidstilbud”.

- For når der står at ungdomsskolens tilbudsvifte kun lige skal overholde lovens minimumskrav, så betyder det i virkeligheden, at man enten helt lukker eller flytter de kreative tilbud væk fra ungdomsskolen, altså eks. sport, glaskunst, dans, drama og rejser. Man vil i stedet tilbyde disse kurser som valgfag i folkeskolen, hvorved man reelt afskærer de børn der går i privatskolerne fra at benytte tilbuddene…

- Og når der står at 3. klasserne skal overgå til fritidsklubberne, og at det skal ske under ungdomsskolelovgivningen, så betyder det i virkeligheden, at kommunen nu frit kan fastsætte taksten, og at søskenderabatten forsvinder…

- Og når man flytter omkring 200 børn væk fra SFO’erne og over i fritidsklubberne, uden at der følger ekstra personale med…

…Så synes jeg det er rigtig svært at få øje på noget som helst attraktivt ved det “tilbud” vi lige er blevet præsenteret for!

Det stopper dog ikke her, for under dække af, at der jo kommer færre børn, så sætter man prisen op i SFO’erne generelt, samtidig med at der fyres pædagoger (der flyttes jo bl.a. 200 børn ud af SFO’erne). Denne prisstigning kommer selvfølgelig til at gælde i hele kommunen.

Det viser sig endda at 3. klasses børnene, som altså nu flyttes til fritidsklubberne, stadig skal betale det samme som da de gik i SFO, og dette til trods for, at de lidt ældre børn i samme fritidsklub slipper med omkring 1/3 af prisen. Har man mere end et barn i et dag- eller fritidstilbud, må man endda vinke farvel til søskenderabatten, hvorved prisen reelt bliver den dobbelte af i dag.

Slutteligt skal det også lige tilføjes, at man kun har fritidsklubber i de 3 hovedbyer; Skagen, Frederikshavn og Sæby. I oplandsbyerne har man i stedet SFO 2. Dette betyder i praksis, at forældre med børn i 4-6 klasse i oplandsbyerne allerede nu betaler omkring 3 gange så meget for et barn i SFO 2, som dem i byerne med fritidsklubberne, og det har de faktisk gjort i længere tid.

Det virker ikke videre “socialt retfærdigt” synes jeg.

Man kan ikke andet end at frygte hvad der kommer af yderligere “tilbud”, når kommunen om et års tid skal ud og finde besparelser for yderligere ca. 12 mio. på børne- og ungdomsområdet.


Julemanden overlevede stormen Gorm

$
0
0

IMG_9175 copySøndag 29. november nåede julemanden til Voerså, hvor han kørte i vogn med ponyer af mangel på sne til kanen. Julemanden kørte midt i optoget gennem byen, inden det gik løs i hallen med juletræ for børn og voksne samt en hel masse andre aktiviteter.

Kurt Jensen på harmonika og Kirsten Bjerre sang og underholdt både børn og voksne, med de kendte gamle julelege og sange.

Omkring 165 børn og voksne var mødt op i hallen, hvor der kunne købes både gløgg, kaffe, øl, vand og æbleskiver, alt imens der blev handlet i boderne, og tjekket om der skulle være gevinster, på det amerikanske lotteri.

Sidst på eftermiddagen gjorde julemanden sin entré i hallen, efter han havde fået tørt tøj på. Ude på den næsten timelange rute gennem byen, kom der lidt solskinsregn. Julemanden var selvfølgelig det, børnene havde ventet på, og de blev i hallen opfordret til at kalde på ham. Det lykkedes ikke i første omgang, men da samtlige struber blev sat ind samtidigt, blev han vækket af middagssøvnen og dukkede op med en sæk fuld af godteposer til alle børn i hallen.

Sidste punkt på dagens program var udtrækning af Voerså Borgerforenings gevinster, blandt de borgere, der havde indbetalt kontingent rettidigt. To gange and med rødvin blev vundet af Hanne og Benny Tørholm samt Inger og Erik Jensen.

Sidste nyt fra julemanden
Han er nået hjem til Nissehøjen i tide, lige inden stormen Gorm gjorde sin entré i området. I kan godt sige til børnene, han er klar til, det bliver rigtigt jul, meddeles det fra hjælpenisserne i sekretariatet.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

IMG_9144 copy IMG_9145 copy IMG_9148 copy IMG_9154 copy IMG_9159 copy IMG_9161 copy IMG_9164 copy IMG_9168 copy

Sæbynit bliver på posten i Dansk Firmaidrætsforbund

$
0
0

481cf4_Helle_ubesk_ret copyTo kvinder fra det nordligste Jylland er genvalgt på repræsentantskabsmødet den 28. november 2015 til den centrale ledelse i Danmarks tredjestørste idrætsorganisation, Dansk Firmaidrætsforbund. Læs om Helle Friis Kristiansen fra Sæby og Marianne Juul Rasmussen fra Frederikshavn.

Helle Friis Kristiansen og Marianne Rasmussen arbejder for idrætten både lokalt og nationalt.

Helle Friis Kristiansen er genvalgt for en periode på fire år til Dansk Firmaidrætsforbunds øverste politiske ledelse Styrelsen.

”Jeg ser frem til at foreninger og forbund i fællesskab får sat et øget fokus på firmaidrætten i Danmark og ikke mindst vores strategiske arbejde med indsatser og mål med Strategi 2018, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Samtidig håber jeg, at vi kan styrke indsatsen over for de danske kommuner.”

Helle Friis Kristiansen er udviklingskonsulent i Hjørring Kommune med fokus på samarbejdet mellem bl.a. foreninger, frivillige og borgere. Hun var formand for Firmaidræt Sæby fra 2004 til 2012, hvor hun overlod posten til den nuværende formand Birgitte Vallin. Helle Friis startede sit frivillige virke som ungdomstræner i håndbold, og håndbolden har hun holdt ved indtil sidste år.

Helle Friis Kristiansen er medlem af repræsentantskabet på Idrætsskolerne Ikast og Vejle Idrætshøjskole og Idrætsefterskole og desuden suppleant i bestyrelsen på Nordjyllands Idrætshøjskole.

Helle Friis Kristiansen bor i Sæby sammen med sin mand og har to døtre.

Kender foreningslivet
Marianne Juul Rasmussen fortsætter på posten som formand for Foreningsudvalget – en post hun blev valgt til i 2013 for første gang. Her skal hun sikre udviklingen af nye idrætsaktiviteter og hjælpe foreningerne med ideer til rekruttering af frivillige til foreningerne.

Som daglig leder af FFKcentret kender hun alt til hverdagen for en firmaidrætsforening, hvor medlemmerne skal have gode idrætstilbud. Lige nu har foreningen stor succes med crossfit.

Hun startede i badmintonudvalget i Frederikshavns Firmaidræts Klub i 1983 og har også været engageret i de lokale firmaidrætsforeninger i Skive og Sæby.

Marianna Juul Rasmussen er i gang med at færdiggøre sin uddannelse i Sport Management.

Dansk Firmaidrætsforbund har mere end 370.000 medlemmer organiseret i 80 lokale foreninger samt en række brancheforbund.

Også to aalborggensere og en morsingbo har bidt sig fast i stolene i Dansk Firmaidrætsforbund.

 

Mød Lauritz.com til vurderingsdag på Hotel Viking

$
0
0

hotelviking_600x250Har du et smykke, kunst, sølvtøj, et ur eller noget helt femte, du gerne vil kende værdien af, så kig forbi til vurderingsarrangement med Lauritz.com på Hotel Viking, tirsdag den 1. december fra kl. 15 – 17. Det er helt uforpligtende og de serverer kaffe og kage.

Medbring ravklumper, ravsmykker, kunst, design, smykker og sølvtøj, ure, keramik, porcelæn, legetøj, antikviteter, møbler, lamper m.m. (eller fotos, hvis genstandene er for store til at tage med), og få en gratis uforpligtende vurdering af eksperterne fra auktionshuset Lauritz.com

Efter weekendens blæsevejr, burde forholdene for at finde rav være gunstige. Måske skal du prøve lykken og finde for en formue i Nordens guld?

Basket: AUS tog pusten fra Sæbys damer

$
0
0

Saeby Basket med mascot_600x250Stort nederlag til Sæbys basket damer i 1. divisions kampen mod topholdet AUS fra Århus.

Der var ikke meget at gøre for Sæbys damer, som var afbudsramt i udekampen mod AUS. Sæby blev fra start sat under pres af AUS spillerene, som dækkede aggressivt højt oppe på banen. Sæby mistede dog også en del bolde i opspillet. Det var dog generelt Sæbys afslutninger, der var for upræcise, mens AUS formåede at score på en betydelig større procentdel af deres skud.

Første periode: Sæbys Line Ypkendanz bliver eneste Sæby spiller, som scorer for holdet i denne periode. Hun bringer Sæby foran 0-2 i første minut, derefter står der AUS på resten af perioden, som de sikkert vinder 29-6.

Anden periode: Sæby skifter i denne periode til et nyt zoneforsvar. Dette gør at AUS må omstille sin angrebsopsætning, og virkningen mærkes de første 5 minutter af perioden, som Sæby vinder 0-10.
AUS kommer dog igen og vinder den sidste del af perioden så sikkert som 18-0, og kan gå til halvleg med en solid føring på 47-16.

Tredje periode: Tredje periode forsætter, som anden periode sluttede. AUS træffer på deres afslutninger og Sæby det modsatte. I løbet af 5 minutter er hjemmeholdets forspring øget til en føring på 57-18. En af Sæbys to debutanter Dong Kidmose ”sætter” Sæbys første scoring til stillingen 57-19, men det bliver desværre ikke til mange flere i denne periode, som AUS vinder 20-8.

Fjerde periode: Selv om sæbyspillerne virker trætte denne periode, giver holdet ikke op. Der bliver kæmpet mod ”overmagten” med alt, hvad man har, men igen med alt for upræcise afslutninger i angrebet. Så hjemmeholdet vinder sikkert 93-33.

Scoringer Sæby: Line Ypkendanz 12 point, Henriette Sørensen 12, Nina Munck 5, og Dong Kidmose 4 point.

”Vi vidste at denne kamp ville blive vanskelig for holdet. Specielt når flere af stamspillerne manglede. Men vi fik dog redet ”stormen” af, med hensyn til AUS’ presspil, hvor vi i den første kamp mistede betydeligt flere bolde i opspilet end i denne kamp.
Vores store problem var afslutningerne. Med en scoringsprocent på kun 22, blev det ikke til mange point. Til gengæld må vi tage ”hatten” af for AUS spillerne, som spillede en god kamp og nettede på næsten samtidige af deres skud. Vi måtte også til denne kamp trække på reservespillere. Denne gang var det Dong Kidmose, som har haft en fortid i Lundergaard og ABK, og Jane Kjeldberg som har spillet 1. division i Lemvig igennem flere år. Trods begge spillere har holdt pause på en del år, klarede de sig fint kampen igennem taget det høje tempo i betragtning”, udtaler træner Henrik Hansen efter kampen.

Næste kamp for Sæbys damer bliver hjemme lørdag den 5. december, hvor Skovbakken kommer på besøg.

Resultater fra ungdomsstævne i Aalborg lørdag:

U-12:  Sæby – Aalborg BK                        23-67
Lundergaard – Sæby                   31-24

U-14:  Sæby – Aalborg BK                        8- 60
Br. slev – Sæby                              42-26.

 

Erhvervsfolk samler penge ind til årets julehjælp

$
0
0

250x600 Finans320 erhvervsfolk, fra lokalområdet, har meldt sig som indsamlere til Dansk Folkehjælp, Frederikshavns årlige indsamling af penge til brug ved uddeling af Julehjælp.

Erhvervsfolkene sætter hinanden stævne på Møllehuset i Frederikshavn, tirsdag den 1. december, og indsamlingen foregår ved, at man fra kl. 13.00 til 14.00 ringer rundt i sit erhvervsnetværk for at overtale så mange som muligt til at give et bidrag til årets Julehjælp.

Behovet for penge er stort, for det forventes, at komme rigtig mange ansøgninger.

Politisk udvalg drøfter henvendelser om verdensklasser

$
0
0

FHK_Logo_cmykHenvendelser til nogle af medlemmerne i Børne- og Ungdomsudvalget gør, at udvalgets formand Christina Lykke Risager Eriksen (SF) reagerer prompte og har indkaldt udvalget til ekstraordinært møde tirsdag den 1. december.

Christina Lykke Eriksen forklarer til Sæby Avis, at mødet afholdes, fordi der angiveligt skulle have været nogle slagsmål mellem danske og udenlandske børn i de såkaldte verdensklasser, som er placeret på Ravnshøj Skole.

”Vi vil på mødet lægge op til at få en redegørelse fra forvaltningen, hvor skolechef Vibeke Post Madsen og direktør Heidi Becker vil forsøge at skaber klarhed over, hvad der rent faktisk er sket, og om der er et reelt problem, eller der er tale om mindre uoverensstemmelser, der kan tackles inden for de nuværende rammer, inden de vokser til egentlige problemer,” forklarer Christina Lykke Eriksen. Redegørelsen skal primært baseres på oplysninger fra skolens ledelse, pædagoger og lærere samt andre implicerede.

”Det er vigtigt, at vi tager fat om problemerne, inden de vokser sig store. Rent politisk skal der ikke herske tvivl om, at vi naturligvis ønsker at gøre det bedste for alle parter. Føler nogen sig skræmt, må vi prøve omgående at tage hånd om det og søge at få konflikterne løst,” lyder det fra udvalgsformanden.

Der foreligger allerede handlerplaner for verdensklasserne, som indgår i den samlede integrationsplan. Her kan børnene gå i en periode og bl.a. lære sprog, lege osv., inden de screenes, så de placeres videre det bedste sted i den fortsatte skolegang.

”Vi er i B&U-udvalget klar til at vise ansvar og gøre det bedste mulige inden for de rammer og vilkår, der er til rådighed, og det er mig klare håb, at et akut ekstraordinært møde kan bidrage til at læse eventuelle problemer i opløbet, ” fastslår Lykke Eriksen, der tilføjer, at der også er verdensklasser på andre af kommunens skoler.

Tekst af Per Rye

 

 

En million sunde fødder senere…

$
0
0

Sæby Fodpleje Dorte Vejby_600x250I år fylder Sammenslutningen af Danske Fodplejere 40 år.

Hver eneste dag sætter tusindvis af kunder sig til rette i stolene hos de danske fodplejere med et velbehageligt suk. De ved nemlig, at de har placeret en af kroppens vigtigste dele – fødderne – i hænderne på en professionel.

Hos et medlem af Sammenslutningen af Danske Fodplejere, SADF, bliver man mødt med høj faglighed, tryghed, tillid – og rigtig god tid. Sådan har det været i mange år. Nærmere bestemt 40, for her i november fylder SADF 40 år.

”Vi har regnet lidt løseligt på det, og er kommet frem til, at i hvert fald en million danske fødder har været igennem hænderne på vores medlemmer gennem årene. Og jeg tror jeg taler for os alle sammen, når jeg siger, at det allerbedste ved at være fodplejer i SADF, er de glade kunder. Det der ’aaaahhh’, man hører, når en behandling er vel overstået, og endnu en kunde træder ud i hverdagen med ’nye’, friske fødder – det er bare det hele værd,” siger Dorte Vejby, medlem af SADF.

Der er SADF-fodplejere over hele landet, og du kan finde din nærmeste jubilar her: http://www.danskefodplejere.dk

 


Kommende arrangementer i Sæby og omegn

$
0
0

Julelys_600x250SaebyAvis.dk har modtaget nedenstående arrangementskalender fra Sæby Turistbureau.
Kalenderen løber fra onsdag den 2. december og frem til mandag den 28. december, og indeholder både nye og faste arrangementer.
Kender du til andre arrangementer der ikke er nævnt her, kan oplysningerne sendes til avisen på info@saebyavis.dk.
De vil herefter blive tilføjet kalenderen.

Onsdag 2. december
kl. 14.15: Tina Siel underholder i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Entré kr. 20,-. Arr. Borgerforeningen/Varelotteriet.

Torsdag 3. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 17.00-21.00: Journalist, radiovært, kunstner, ordfacinator Anni Gamborg, fremviser sine produkter hos Frigga, Vestergade 14 Sæby.

kl. 19.00: Saltlandets historiske forening for Sæby og omegn inviterer til Julemøde på Sæbygaard, i Cafeen. Tidligere Sognepræst Peter Bandholm fra Lyngså holder juletalen og Lindy Jensen fra Asaa, underholder med sin harmonika og gode humør. Gratis adgang.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

kl. 19.30: Julekoncert i Sæby Kirke hvor Nordjysk Pigekor vil bringe alle i den rette julestemning. Entré kr. 100,-.

Fredag 4. december
kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Fredag d. 4., 5. og 6. december
kl. 10:00-16:00: Kom i julestemning på Voergaard Slot – slottets pompøse sale er pyntet med overdådige dekorationer specielt skabt til Voergård. Der er boder med bl.a. salg af forskelligt julepynt, arbejdende værksted osv. Pris: voksne: 110,00 kr. og børn 4-12 år: 25,00 kr. Børn under 3 år er gratis.

Lørdag 5. december
kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 14.00: Kæmpe Julebanko i Syvstenhallen med overflødighedshorn af præmier. Arr. Syvsten IF.

kl. 15.00: På Galleri 133, Frederikshavnsvej 133 Sæby, er der soloharpekoncert med fabelagtige Tine Rehling. Entré kr. 100,-. Arr. NUT og Galleri 133.

Søndag 6. december
kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-17.00: Premiere og signering af den nye bog ”Tanker om bøn” på Galleri Nordenvind, Algade 14, Sæby. Bogen er skrevet af Poul Geil og illustrationer af Anne Marie Johansen. Anne Marie vil være tilstede og signere bøger denne dag.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.30: Julekoncert i Riddersalen på Sæbygaard Slot med Knud Erik Thrane, Tina Siel, Tine Lilholt, samt Ejvind Burholt med venner. Billetter købes hos Click i Sæby. Arr. Sæbygaards Venner og Ejvind Burholt.

kl. 14.00-16.00: Julemanden kommer til Lyngså i Værestedet, Østkystvejen. Der er juletræ og underholdning, for alle aldersgrupper. Der uddeles gratis slikposer til alle børn. Der kan købes æbleskiver, gløgg, kaffe, øl og vand. Arr. Lyngså og Omegns Borgerforening.

Mandag 7. december
kl. 19.00-21.00: Åbent hus på Hørby Efterskole. Kom og få en rundvisning og mød vores elever.

kl. 19.00: I Sæby Fritidscenter kan du høre Sam Olstrøm fra Sæby. Jesus Gruppen vil være vært med kaffe og brød.

Tirsdag 8. december
kl. 19.00: Sæby Bio viser filmen “The grand Budapest Hotel” I Manegen, Sæby Kulturhus.

kl. 19.30: Julen synges ind i Østervrå Kirke ved lokale kræfter.

Onsdag 9. december
kl. 19.30: Julekoncert i Manegen, Sæby Kulturhus, med Operasanger Jens Christian Wandt og Sæby Voksenkor under ledelse af Søren Rasmussen og. Entré kr. 60,- inkl. Juleglögg og æbleskiver. Billetter købes ved indgangen.

Torsdag 10. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 10.00-10.30: Kom til højtlæsning på dit børnebibliotek. Vi er tossede med eventyr på tossede torsdage. I kan vælge hvilken tåbelig tosse vi skal tossefortælle om. På Sæby Bibliotek. Gratis adgang.

kl. 13.00: Julehygge i Musikhuset, Skolegade 6, Sæby. Efter en let frokost underholder Arne Kronborg. Entré kr. 65.-. Tilmelding senest 4.12. Arr. Hyggeklubben Aktive Kvinder Sæby.

kl. 13.30: Jule Bankospil og Amerikansk Lotteri i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Arr. Husets venner.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 16.00-21.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

Fredag 11. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 10.00: Lucia optog ved Privatskolen i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter.

kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 15.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Lørdag 12. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 12.00-17.00: På Galleri Nordenvind er der fundet sjældne antikviteter og samlerkunst frem. Kaffe og the på kanden og næsten hjemmebagte ULE-KAGER.

Lørdag 12. og søndag 13. december
kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

Søndag 13.december
kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 12.00-18.00: Julemarked på Sæby Torv hvor der er udstillere med brød, ost, kød, rav, glaskunst og meget mere. Der er gratis adgang til teltet. Arr. Sæby Handelsstandsforening.

kl. 19.00: Sæbygarden giver Julealsangskoncert i Sæby Kirke. De spiller til en lang række kendte julesalmer og spiller kendte og ukendte juletoner for orkester. Entré kr. 50,-.

kl. 19.30: Julekoncert i Torslev Kirke ved Tina Siel, Tine Lilholt og Knud Erik Trane. Entré kr. 100,- for voksne – gratis for børn. 

Mandag 14. december
kl. 10.00: ”Syng sammen formiddag” i Mariehuset i Sæby. Alle er velkommen, tag en ven/veninde med. Entré kr. 20,- inkl. kaffe.

Tirsdag 15. december
kl. 10.00: Jule Banko i Aktivitetscenteret Sæby Ældrecenter. Plader kr. 5,- pr. stk. Arr. Aktivitetshuset.

Torsdag 17. december
kl. 09.30-21.00: TOVLI TORSDAG i Sæby – byens forretninger holder åbent til kl. 21.

kl. 16.00-20.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 19.00: Kæmpe Julebankospil i Skjolds klubhus, Kjeldgaardsvej i Sæby. Der bliver spillet om mange fine gave fra byens butikker for ca. kr. 10.000,-. Arr. Skjolds Venner.

Fredag 18. december
kl. 15.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Lørdag 19. december
kl. 09.30-16.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 11.00-13.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-17.00: Galleri Nordenvind, Algade 14, Sæby, finder lyset hos den svensk/finske kunstner Jussi Taipaleenmäki, som får lov at glæde alle galleriets besøgende, med 24 søde kalenderpiger. 

Søndag 20. december
Kl. 10.00-16.00: Julemarked på Zenas Pedersholt, Tryvej 201, Dybvad. Der vil være oksekød, pølser, fars, bøffer, saft, marmelade, sennep, chutney, jordbær og mirabellelæder og gaveartikler.

kl. 11.00-15.00: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

kl. 12.00-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

Mandag 21. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Tirsdag 22. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Onsdag 23. december
kl. 09.30-18.00: Sæbys forretninger holder juleåbent.

kl. 13.00-17.30: Besøg Julemanden i hans hus på Sæby Torv.

Mandag 28. december
kl. 19.00: Mølholt Forsamlingshus afholder juletræsfest og alle er velkommen til en hyggelig aften. Arr. Mølholt Forsamlingshus.

Åbningstider:
Galleri 133: Frederikshavnsvej 133, Sæby. Bliv kunstner for en dag – besøg værkstedet og mal dit eget billede. Alle materialer findes på stedet og alle kan være med, både børnefamilier, voksengrupper, klubber, personalegrupper, enkeltpersoner mm. Ring og aftal tid hos Billedkunstner Margit Rasmussen tlf. 27 38 95 66.

Glashuset: Gasværksvej 40 b, Sæby. Arbejdende værksted med glaskunst. Åbent mandag, onsdag og fredag kl. 11-17 og lørdag kl. 11-13.

Ravsliberen: Algade 12 A, Sæby. Arbejdende værksted og Ravmuseum. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag kl. 11-13.

Gallerier
Galleri Lene Nürnberg: Algade 14, Sæby. Arbejdende værksted med kunsthåndværk. Åbent tirsdag-fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 10.00-13.00. .

Galleri Nordenvind: Algade 14, Sæby. Åbent kl. 12 -17 torsdag-søndag, eller efter aftale på 21 75 64 09Se mere på www.nordenvind.dk. 

Museer
Katrins Dukkemuseum: Mølholtvej 104, Mølholt. Åbent efter aftale på tlf. 40 42 73 97.

Minibyen Sæby : Solsbækvej 39, Sæby. Åbent mandag, tirsdag, onsdag, fredag kl. 08-12. Entré: 20,- kr. voksne. Minibyen er en original model af Sæbys gamle bydel anno 1900 i forholdet 1:10. En oplevelse for hele familien. Guider til stede i hele åbningstiden. Gratis adgang for børn ifølge med voksne.

Sæby Museum: Algade 1-3. Åbent: mandag-fredag kl. 11-15. På museet fortælles om middelalderen, turismens tidlige historie og Sæbys guldalderkunst.

Aktiviteter
Aktivitetshuset, Sæby Ældrecenter: Linedance for begyndere hver mandag kl. 13.30-15. For pensionister og efterlønner.

Banko i Mølholt Forsamlingshus: Hver mandag kl. 19.

Banko i Skæve Idrætsforenings klubhus: Hver onsdag kl. 19.30.

Banko i Understed forsamlingshus: Hver onsdag kl. 19.30.

Bibliotek – Sæby: Rådhuspladsen 1. Åbningstid med betjening: Mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-14 og lørdag kl. 10-13. Åbningstider selvbetjening: Åbent alle ugens dage kl. 07-21. Adgang til internet.

Bibliotek – Østervrå: Vrængmosevej 2 B. Åbent mandag kl. 14-17 og torsdag kl. 15-19.

Byhistorisk arkiv: Algade, Sæby. Åbent torsdage kl. 13-16.

Bowling for seniorer: Sæby Bowling, Ålborgvej 81 B, Sæby. Hver mandag kl. 13-14.30 og kl. 14.30-16. Og hver onsdag kl. 13-14.30. Arr. Sæby Senior Bowling.

Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort: Sæby. Åbent alle dage kl. 09-19. Se alle arrangementer på www.hotelviking.dk

Hørby Lokalhistoriskforening: Nørregade 40, Hørby. Åbent onsdag i lige uger kl. 19-21.

Kroket: Dybvad Kroketklub,sportspladsen ved Dybvad Hallen. Hver torsdag kl. 13.00.

Kroket: Sæby Kroket hver tirsdag og fredag kl. 13.30 og mandag kl. 18.30 på IF Skjolds baner, Kjeldgårdsvej 25, Sæby.

Lokalhistorisk Forening i Voerså: Voerså Museum. Åbent hver tirsdag kl. 19-22. Juleafslutning den 8.12.

Netcafé: Krystalgade 3, 1. sal (over Røde Kors butik). Hjælp til PC og Tablet. Hver tirsdag kl. 10-11.30. Arr. Røde Kors og Ældre Sagen. Sidste gang inden jul er den 15.12.

Petanque: Bredgade – bag Østervrå Hallen. Hver mandag kl. 14.

Petanque: Hørby Petanque klub spiller hver tirsdag kl. 14 og torsdag kl. 18.30 på Hørby petanquebane.

Stavgang i Sæby: Clasens Have, Algade 3, kl. 09.30-10.30 hver torsdag. Udstyr kan lånes. Alle er velkommen. Arr. Ældre Sagen.

Strikkecafé: Hver torsdagkl. 13.00 – 16.00: Her kan du komme og man samles til et par timer i strikketøjets tegn – Manegen, Sæby Kulturhus.

Sysselklubben: Skolegade 6, Sæby. Hver mandag kl. 14-16.

Sæby-Svømmebad & Wellness: Rådhusvej 3. Åbent: mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 6-18, onsdag kl. 6-20, lørdag og søndag kl. 8-15. Se kalenderen på www.greenpool.dk/

Thorshøj lokalhistorie: Hjørringvej 222. Thorshøj. Åbent hver torsdag i ulige uger kl. 19-21.30.

Østervrå Lokalhistoriske Forening: Den gamle pedelbolig ved Torslev skole. Lukket i december.

Østervrå – Svømmehal: Åbningstider: Mandag kl. 19-21, tirsdag kl. 09-10 (forbeholdt voksne), onsdag kl. 18.30-20 og kl. 20-21 (forbeholdt voksne). Fredag kl. 18.30-20, lørdag kl. 08-09 (forbeholdt voksne) og kl. 14-15.30. Søndag kl. 08.30-11.

Øvrige
Den lille julestue: Mellem Sveje, Svejevej 8, Hørby. Åben hver dag kl. 10-16. Juletræer, gran og kirkegårdspynt.

Julebutikken: Havensvej 26, Dybvad. Julepynt, brugskunst, gavekurve, dekorationer mm. Åbningstider indtil jul: fredag kl. 13-18, lørdag og søndag kl. 10-15 eller efter aftale.

Krystalcaféen: Krystaltorvet, Sæby. Åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-16 og lørdag kl. 10-12. Mødested for alle. Ældre Sagens og Sæby Handicapgruppens frivillige serverer kaffe.

Nellemanns Have: Langtvedvej, Sæby. Her findes Nordeuropas største samling af paradisæbletræer. Åbent alle dage. Der er legeplads, borde og bænke samt toilet i haven. Gratis entré.

Sæby Kirke: Strandgade. Åbent mandag – søndag kl. 09-16.

Sæby Turistbureau og Feriehusudlejning: Algade 14. Åbent mandag-fredag kl. 09.30-16 og lørdag kl. 10-13. Vi sælger Sæby Handelsstandsforenings gavekort og andre gaveidéer. Adgang til gratis internet.

Husk indlevering af arrangementer skal ske senest fredag kl. 12 til amp@turisthusnord.dk – Sæby Turistbureau.            

Viser og salmer i Lyngså kirke…

$
0
0

IMG_9118 copyEn lille forsmag på julen der nu er sunget ind, da de fleste af salmerne kom julen ved – så nu kan julen bare komme an.

Torsdag 26. november mødte 53 personer op i Lyngså kirke til arrangementet ”Viser apropos salmer”.

Ud over kirkens organist, Jørn Wolf, deltog Lise Hansen med sang og guitar samt rytmeinstrument, Claus Søeby med sang – herunder solo og fløjten samt Anne Sofie og Benny Klemar på henholdsvis guitar og basguitar samt sang.

Aftenens konferencier var sognepræst Helge Morre Pedersen, der ind imellem både viser og sange knyttede og bandt disse sammen med indtil flere kommentarer og skrifter.

De fire gæstesolister lagde for med Fuglene letter, der jo tager udgang i Lev dit liv, mens du har det. Herefter var tonen slået an, og på salmerne sang publikum med, mens de på nogle af sangene hjalp solisterne ved at nynne med.

Undervejs blev der sunget kendte julesalmer som I denne søde juletid, Den yndigste rose er funden, og En rose så jeg skyde.

For sangenes vedkommende sang Anne Sofie Klemar en norsk sang, som hun havde fået lov til at oversætte til dansk. Den blev for første gang sunget med publikum på. Anne Sofie Klemar sang senere solo med sangen, Vi kom fra det hav, som vi flyver i, mens Benny Klemar gav prøver på sin kraftige stemme med solosang, der rigtig kom til sin ret inde i kirkens høje hvælvinger.

Lise Hansen sang solo med en fortælling om knust kærlighed. En sang der hedder Min lille bylt.

Også Claus Søeby sang solo, men på engelsk. En hymne om fred som han forbandt til skak, der på engelsk hedder chess, samt musicalen af samme navn.

Efter underholdningen i kirken fortsattes i kirkehuset, hvor der blev serveret kaffe med hjemmelavede klejner og andet julebag, alt imens solisterne gav endnu flere prøver på deres sangtalent, men nu under mere fri tøjler end i kirken.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

IMG_9125 copy IMG_9124 copy IMG_9123 copy IMG_9122 copy IMG_9126 copy IMG_9121 copy


VUC og Grøns vil fremtidssikre virksomhederne i Sæby

$
0
0

DSC_1481 copyStigende krav til ansattes dansk- og matematikfærdigheder får nu VUC&hf Nordjylland og Grøns Transport Uddannelser til at stå side om side. Et tæt samarbejde i Sæby skal fremtidssikre det pulserende erhvervsliv syd for Frederikshavn.

Virksomhederne opkvalificerer ansatte som aldrig før, og det sætter nye krav til medarbejderne. Behovet for et alment fagligt kompetenceløft er eksploderet, og det sætter VUC og Grøns nu fokus på i et tæt et samarbejde, der kan komme alle arbejdspladser i Sæby til gode:

”Industriområdet her i Sæby er under ekspansion, og mange produktionsvirksomheder har forrygende travlt. Den udvikling både skal og må VUC støtte op om; derfor placerer vi os nu også her i Sæby, hvor vi, qua vores uddannelser, tilbyder et alment kompetenceløft til virksomhedens ansatte. Og man kan få det næsten, som man vil have det – vi tilbyder både Almen Voksenuddannelse (AVU), Forberedende Voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU)”, siger afdelingsforstander for VUC&hf Nordjylland i Frederikshavn, Tommy Sylvest. Om samarbejdet med Grøns fortæller han:

”Både Grøns og VUC er med i VEU-samarbejdet heroppe, og det samarbejde opfodrer, i min optik, til konstellationer imellem arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser og VUCs uddannelser. Og lige i det her tilfælde giver det bare så god mening, at vi så er i samme hus. Nok er vores udbud forskellige, men lige her – dér kan vi mødes og hjælpe hinanden”, siger han.

Både Tommy Sylvest og Karsten Trend Poulsen, direktør for Grøns Transport Uddannelser, håber og forventer, at erhvervslivet i Sæby ser fordelen et sådan kompetenceløft af virksomhedens ansatte, og at de vil drage nytte af VUCs placering i byen:

”Det er vigtigt at påpege, at undervisningen IKKE kun er for kursusdeltagere på Grøns Transport Uddannelser. Vores undervisningstilbud står åben for alle virksomheder i Sæby – og så er den ganske gratis”, siger Tommy Sylvest.

VUC&hf Nordjylland har i efteråret undervist ordblindehold på Grøns Transport Uddannelsescenter. Forløbene har været så tilfredsstillende, at begge parter nu har valgt at fortsætte det tætte samarbejde, og det er med afsæt i de gode resultater, at VUC nu åbner op for, at flere virksomheder i Sæby kan benytte sig af samme tilbud.

”I forbindelse med vores forskellige uddannelser her på Grøns, har vi set et stigende behov for et kompetenceløfte – oftere end før oplever vi, at der simpelthen er brug for at få genopfrisket de basale dansk- og matematikfærdigheder før eller under en AMU-uddannelse. Og det er årsagen til, at vi har startet og bibeholder det her samarbejde med VUC”, siger direktør for Grøns Transport Uddannelser i Sæby, Karsten Trend Poulsen.

VUC&hf Nordjylland og Grøns Transport Uddannelser ser frem til det tætte samarbejde og forventer løbende øget aktivitet på Grøns.

Vil du vide mere om mulighederne for din virksomhed?
Så kontakt erhvervsvejleder og læsecenter koordinator, Didde Klarskov, fra VUC&hf Nordjylland.
Mail: lc-frederikshavn@adm.vucnordjylland.dk
Telefon: 21 18 83 27

Eller kontakt direktør for Grøns Transport Uddannelser, Karsten Trend Poulsen, mail: ktp@grons.dk tlf. 2475 7970.

 

 

Skal du i år være alene Juleaften?

$
0
0

Juleaften, bestForeningen bag juleaftens arrangement spreder i disse dage det glade budskab om Juleaftensfest på Hotel Viking, hvor alle borgere, fortrinsvis fra Sæby gl. Kommune, inviteres til at deltage.

Tovholderen bag festen, Henning Christensen, oplyser at det nu er 5. år i træk, at han er med til at arrangere juleaften, for de der ellers skulle være alene juleaften, og som her har muligheden for at festligholde højtiden i samvær med andre.

”Der lægges op til en god traditionel dansk juleaften, hvor pakken består af and og flæskesteg, ris á la mande (m/ mandelgave), konfekt, kringle og kaffe, juleevangeliet, dans om træet, sange, julehistorier fra da farfar var ung og sidst men ikke mindst gaver til alle. Vi har i år været så heldige at få Børge Rytter til at underholde med at spille nogle af julens melodier på sin sav. Der bliver således lagt op til at både krop og sjæl kan blive mættet i løbet at en forhåbentlig dejlig aften. Vi sørger for rammerne, men det er jo som bekendt deltagerne, der skaber festen”, siger Henning Christensen.

”Vi håber og forventer, at der kommer mindst lige så mange som tidligere år, hvor deltagerantallet var på 60-70 personer.

Takket være fine betingelser på Hotel Viking og donationer fra Roblon Fonden, Kalhøj, Lions Club Sæby, Røde Kors Genbrugsbutik, Spar Nord Bank, Nordjyske Bank, Danske Bank, Sparekassen Vendsyssel, kan hele arrangementet tilbydes gratis, hvilket vi er meget taknemmelige og ydmyge overfor”, slutter Henning Christensen.

Hvis du ønsker at deltage, skal du blot inden den 22. december, lægge en tilmeldingsseddel i postkassen ved Røde Kors butikken på Krystaltorvet i Sæby eller tilmelde dig på tlf. 2073 4018.

Børne- og Ungdomsudvalget har fuld tillid trods slagsmål

$
0
0

FHK_Logo_cmykEfter udvalgsmødet i går blev Børne- og Ungdomsudvalget enige om at offentligøre dette, af udvalget udarbejdede notat.

Udvalget har fuld tillid til Ravnshøj skoleafd., herunder medarbejdere og ledere.
Udvalget har ligeledes forståelse for forældrens bekymring.

Udvalget ved, at det er en stor opgave og udvalget vil fortsat bakke op om skoleafdelings arbejde med integrationen. Vi finder ikke, efter en konkret gennemgang af forholdene at kunne genkende den alvorlige problematisering af begivenhederne, som de er gengivet i pressen.

Udvalget vil således fortsat have stor opmærksomhed på det fremadrettede arbejde, herunder den økonomiske tildelingsmodel til integrationen

Den ubehagelige undertone i forhold til flygtningene, som vi oplever der tegnes visse steder i pressen tager udvalget stærkt afstand fra.

Christina Lykke

Viewing all 16040 articles
Browse latest View live