Ud over de 100 millioner kroner som kommunen allerede har vedtaget, der skal spares, har man i Frederikshavn Kommune vedtaget endnu en besparelse på 25 mio. kr. Det vil altså sige, at der samlet skal spares i alt 125 millioner kr.
Økonomiudvalget har besluttet, at de 100 mio. kr. skal findes ved at spare 3 % af serviceudgifterne i alle kommunens udvalg.
Borgmester Birgit Hansen siger, at den yderligere besparelse på 25 mio. kr., er for ikke altid at leve ”på kanten”, men at der med den yderlige besparelse er en reel chance for at få en roligere økonomi. Alle områder kan blive ramt, og besparelsen skal findes på baggrund af en undersøgelse, hvor man sammenligner kommunens udgifter med tilsvarende kommuners.