Bonderøven – alias Frank Erichsen – fascinerede tirsdag aften 300 tilhørere i en fyldt ”Manegen” i Sæby.
Fra starten slog Bonderøven fast, at for ham er nøgleordene det enkle liv og selvforsyning på Kastanjegården på Djursland. Det er vigtigt at gøre op med sin tilværelse, hvad der giver værdi i livet.
”Jeg har i perioder af mit liv prøvet i ekstrem grad at være selvforsynende,” fortalte Bonderøven og tog tilhørerne med helt tilbage til sin gymnasietid, hvor han på et tidspunkt nærmest ”levede af edderfugl og æblegrød”, som han udtrykte det. Men det skulle hurtigt vise sig, at det også kan blive så enkelt, at det bliver vanskeligt.
”På Kastanjegården vil vi gerne have vores egen have, vores eget korn, vores eget mel osv., og man skal ikke gøre projektet mere forkromet, end det er. Kernen er, at det samtidig skal være sjovt. Derfor er det i høj grad et spørgsmål om at vælge og beslutte sig for, at det er det her, som er sjovt.”
Bonderøven fortalte om sin begejstring ved at lære at opsøge kundskaber og via arbejde og samvær med andre mennesker at finde en måde at fungere på. Samtidig lægger han stor vægt på, at børnene skal med være med i det, der foregår ude og inde på gården, som omfatter ca. 6 tdr. land.
”Man lærer ved at se og arbejde, og man lærer gennem arbejde,” lød Bonderøvens filosofi. Her tog han en stor afstikker til sine helt unge dage i Norge og livet blandt samerne, og han karakteriserede samernes nomadetilværelse som meget tankevækkende, og det ligger i generne hos samerne, at overlevelsen ligger i at flytte sig.
Et rigtig muntert afsnit var beretningen om, da han som ungkarl flyttede mere eller mindre permanent ind i stakladen på gården på Djursland, og hvordan han fik sin første hest i fold. Det stod hurtigt klart, at der langt fra kunne være tale om en holdbar løsning, og det blev bestemt ikke nemmere, da han fik mulighed for at købe Kastanjegården, men stadig skyldte for et ødelagt topstykke på den gamle bil. Og ydermere skulle det vise sig, at det i tilstandsrapporten hed, at ”det gamle stuehus er fra 1770, og der er stort set ingen forbedringer sket siden.” Så udfordringer var der rigeligt af!
Så mødte han Terese, som han inviterede på ”bondegårdsferie”, og de blev enige om at prøve selvforsyning, som han besang så højt. De startede med at anlægge en stor køkkenhave, og i dag er de 95 % selvforsynende. De sidste procent er ganske enkelt ting, de ikke kan dyrke.
Bonderøven slog også et slag for, at det er vigtigt og en stor glæde ”at spise efter årstiden”. Han fandt ret hurtigt ud af, at det ikke umiddelbart er rentabelt at dyrke med salg for øje. I stedet var tiden bedst udnyttet ved at udbedre bygninger.
”Vi blev mere og mere klar over, at det var et gammelt egnshus, hvor bygningerne ikke var meget værd. Vi besluttede os for at rage ned og bygge nyt – og det helt fra grunden, hvilket bl.a. indebar egen brænding af kalk ved 1000 grader i en tueovn. Men hvor er det herligt at få lov til sådan helt legitimt at få lov at stikke næsen ned i alt det, man er interesseret i,” fastslog Bonderøven om projekt bindingsværkshus. Et par sjak af norske venner og venner fra ungdomsårene i Aarhus blev tilkaldt, og husets konturer blev rejst. Der er stadig arbejde at gøre med skillevægge og indre vægge, men der tegner sig et 106 m2 stort bindingsværkshus med stråtag. Bonderøven pointerede, at huset bygges efter alle forskrifter og reglementer, men at han samtidig ikke går på kompromis med materialerne.
Derefter fortalte Bonderøven morsomme og nærmest eventyrlige historier om gårdens dyr i form af høns, gæs, heste, bier og får. Og ikke mindst beretningen om tilbuddet, han fik fra Randers Regnskov om at overtage en gris af racen ”Dänischer Protest Schwein” – en krydsning af et dansk landsvin og et tysk svin, der, efter at noget af Slesvig kom til Tyskland, blev fremavlet og med tiden udviklet til i rød-hvide farver at fremstå som et dannebrogsflag.
Bonderøven sluttede med at fastslå, at vi i livet skal forfølge nogle af de drømme, vi har, og samtidig bestræbe os på, at den jord, vi er sat på, ikke ødelægges for vore efterkommere. Det gælder derfor om at opnå en driftsform på gården, som spiller sammen med jorden og meget gerne i nært samarbejde med dyrene. Foredraget var blevet til via et samarbejde mellem FOF Vendsyssel og Sæby Bibliotek.
Tekst: Per Rye
