Juletiden vil i år blive præget af dejlig korsang. Allerede torsdag d. 5. december kl. 19.30 åbner kirken dørene for årets store julekoncert, hvor Nordjysk Pigekor står klar til at synge julen ind.
Både aspirantkoret og koncertkoret medvirker under ledelse af Christina Kjærulff, og de dygtige piger vil synge både kendte og mindre kendte julesalmer og sange af både klassisk og mere rytmisk tilsnit. Nordjysk Pigekor har gennem årene indsunget flere CD-er med julemusik, så pigerne har et stort lager af sange som de har sunget ved julekoncerter overalt i Nordjylland gennem mange år. Men selv om koret synger nye og moderne julesange, så har det slet ikke glemt traditionen, så det vil helt sikkert blive en rigtig juleforberedelse i Sæby, når Nordjysk Pigekor synger julen ind.
Billetter á kr. 100,- kan købes / bestilles på kirkekontoret.