Du kan søge om økonomisk støtte til din forening, hvis I laver frivilligt arbejde til gavn for socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune.
Tilskuddet gives til aktiviteter, som foregår i 2016.
Socialministeriet uddeler hvert år en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde i kommunerne (§18-puljen).
Puljen kan søges af frivillige foreninger i Frederikshavn Kommune eller tværkommunale foreninger, som laver aktiviteter og yder en frivillig indsats, der er til gavn for socialt udsatte borgere i Frederikshavn Kommune. Formålet med puljen er at støtte de frivillige foreningers arbejde. Det kan f.eks. være rådgivning, væresteder, projekter samt drift og aktiviteter.
Ansøgningsskema til tilskuddet
Foreningen skal søge om tilskud på et ansøgningsskema. I ansøgningsskemaet skal foreningen bl.a. lave et budget over udgifter til aktiviteterne og angive det samlede beløb, som foreningen søger om.
Klik her for at åbne ansøgningsskemaet.