Entusiaster og fans af den norske knallert Tempo er på rundtur i det nordjyske – fredag kørte de 150 km. med blandt andet stop i Brønderslev – hvor de mødte deres danske ven fra Randers. Han var kørt hele vejen blot for at spise frokost med dem, og er også fan af den Norske Tempo knallert – han ejer en totalrenoveret model fra 1937.
Klubben i Norge tæller ca. 80 medlemmer, og der er flest knallerter fra 60’erne, men også en del fra slut 50.
Den norske Tempo fabrik købte en masse Victoria knallerter i Tyskland. Dem solgte de billigere end Tempoknallerterne – til blandt andet fagbevægelsens medlemmer.
Med på turen til Danmark er også Arnfinn Hægeland, som de andre i klubben mener er en hangaround, da han ejer den føromtalte Victoria.
Klubben planlægger endnu tur til Sæby og Nordjylland i 2016, hvor de forventer at de bliver mindst dobbelt så mange deltagere.
Dette års tur var blot en weekendtur, og overnatningen foregik på Hotel Viking i Sæby.