Igennem mange år har et område på Sølund, der er en institution i Skanderborg for handicappede, dannet base for Rygmarvsbrokforeningens lejer på SMUKfest.
I midten af de store gamle, men flotte bygninger titter telte og handicap køretøjer frem, og jo tættere man kommer på, kan man fornemme, at her sker noget helt specielt.
Lige inden vi når lejren, møder vi et hold personer i grønne veste, bestående af en på crosser, en med benproteser og en med en anden form for handicap, som alle er i gang med at fjerne affald fra området og sørge for, at festivalens navn som den smukkeste bliver holdt i hævd.
Inde i selve lejren bliver der hygget ved de borde, der ligesom danner midtpunkt i lejren. Her møder vi en af de 3 sæbynitter, der er tilknyttet lejren, Mick Vestergård, der er en af de hjælpere, som sørger for at handicappede får den hjælp, de har behov for, således de kan deltage på Smukfest på næsten samme vilkår som de øvrige gæster. Han fortæller, at der i lejren er 60 brugere i år, hvilket dækker over både handicappede og deres hjælpere. De kommer fra hele landet for at deltage i festlighederne, og mange af dem har glædet sig til muligheden allerede fra ungdomsårene, hvor det var en anden form for lejr, der blev tilbudt.
Alle de handicappede har tilgang til en lang række hjælpemidler, som foreningen stiller til rådighed i forbindelse med festivallen. Her kan bl.a. nævnes telte, senge, madrasser opladning til crosser, kørestole mm. Derudover en meget vigtig ting – sikker strøm. Og hvorfor så det, jov tro det eller lad være, men selv handicappede med store begrænsninger pga. deres tilstand skal have muligheden for at deltage. Nogle af dem har om natten brug for respirator, og det skal der være styr på, således de kan føle sig sikre, derfor denne livsvigtige strøm.
I det hele taget vidner lejren om stor rummelighed i forhold til de manges forskellige behov, og det er man ikke i tvivl om værdien af, når man har tilbragt noget tid sammen med alle disse livsglade og skønne mennesker, der på hver deres måde har fået en meningsfyldt oplevelse med i bagagen og måske fået følelsen af ensomhed lidt på afstand i forhold til den hverdag, der truer forude.
Mick fortæller, at festivallen er meget lydhør overfor forslag til ændringer eller nyt, der kan gøre det lettere for dem, som har svært med mobilitet. Bl.a. nævnes at den rampe som de handicappede har foran de store scener, de senere år har holdt flyttedag, således de var nemmere at tilgå for de handicappede og deres hjælpere. Derudover har man som noget nyt fået mulighed for, efter festivallen, at opbevare alt udstyret i en 20 fods container, der står sammen med festivallens øvrige udstyr på en ejendom lige udenfor byen. ”Dette gør det hele meget lettere, og vi har det hele samlet et sted”, fortæller en godt brugt Mick Vestergård til SaebyAvis.dk. Hans tilstand vidner om, at 24-timers vagt i lejren til trods, så er der også plads til at more sig.
Vagterne deles mellem de frivillige, således der i døgndrift er nogen som står på spring, hvis behovet for hjælp opstår. For selv om man er handicappet, ja så er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke synes at det kolde fadøl smager dejligt, og som med alle andre kan det så give nogle udfordringer på bagsmækken, lyder det med et smil på læben. Vi har måttet sende en stafet af sted, når vagttelefonen har ringet sidst på aftenen, og en handicappet er blevet lidt for selskabelig overrislet og måske lidt ekstra modig, hvilket så kan have resulteret i et styrt i skoven. Så må vi have dem tilbage på ret køl, og det sker som regel uden de store problemer. Folk i skoven er, til trods for deres tilstand meget hjælpsomme, når de kan se, det er en handicappet person, som kommer dem i møde.
På søndag til middag lukker lejren officielt, og arrangørerne kan se tilbage på endnu en festival med glade gæster, som alle fik muligheden for den hjælp, de havde behov for.
I kølvandet på årets festival har Rygmarvsbrokforeningen søgt SMUKfonden om midler til at forny tingene i lejeren, og ligeledes give mulighed til flere for at deltage i festivallen. På den måde giver vi dem et afbræk i hverdagen, og samtidig er det måske med til at afhjælpe ensomheden i hverdagen, når der skabes nye kontakter og venskaber på tværs.
På vej ud fra lejren mødte vi 29-årige Helene Therkelsen fra Ejstrupholm, som er et godt eksempel på den indvirkning lejren har på hendes muligheder for at deltage i SMUKfest. Helene har været med her i mere end 10 år og er også at finde mellem Bøgetræerne i 2016.
