Tirsdag d. 11. august kl. 19.30 får Sæby kirke besøg af kammerkoret Coro Misto fra Aalborg. De er et af nordjyllands kendteste og højst estimerede kor, der ledes af dirigenten Søren Birch.
Ud over at være musikleder har Søren Birch i de senere år haft et tiltagende virke som komponist, og ved koncerten kan man høre nogle af hans korsatser samt kormusik af andre, nyere komponister, blandt mange andre Sæby kirkes organist, Ivan Høiberg, og den herboende engelske komponist, Timothy Baxter, der har en lang række smukke korværker bag sig.
Men der vil naturligvis også lyde kendte, nordiske sommertoner, når ny og ældre korlyrik mødes i Sæby kirke, bl.a. kan man høre sange af Evert Taube. Koncerten er blevet til i et samarbejde med Komvest, www.komvest.dk
Entré: 100 kr.