En gal nordjyde forsøgte, onsdag middag at svømme de 22 kilometer fra Læsø til Sæby.
Johnni Olesen bliver i dag 40 år og sammen med kammeraten Lars Granat Jensen, ville de i dag forsøge at svømme turen fra Læsø til Sæby. Turen gik desværre ikke helt efter planen. Det er vildt vejr derude med høje bølger, så det var noget af en opgave, og Johnnis følgesvend måtte give op.
Robert Bedsted fra TV2/Nord oplyser til saebyavis.dk, at Johnni som svømmede videre alene, nu også har måttet opgive, han blev dårlig på turen og begyndte at kaste op, så han måtte opgive sin ide og blev samlet op af følgebåden.
Planen var ellers at svømmere fra Frederikshavn Openwater skulle svømme dem i møde, når de nærmede sig Sæby, ligesom Johnni havde lovet, at der var kagemand på kajen, når de nåede land.
Om Johnni og Lars alligevel er klar til at spise kagemand, kan man se på TV2/Nords aftennyheder kl. 19.30.