Den 9. august fratræder nuværende leder af Sæby Fritidscenter, Preben Kejser, efter kun 8 måneder på posten.
Preben Kejser har fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til, et nyt job med alt det han lige nu brænder for, nemlig jobbet hos EKKOfonden i Hjørring, hvor man søgte en medarbejder med lederkompetencer.
EKKOfonden en selvejende erhvervsdrivende fond, der rummer 4 forskellige botilbud, et alternativ sted til de personer, som ikke passer ind i traditionelle institutioner, så for Preben Kejser nye udfordringer, som ikke har noget med hans tidligere virke at gøre.
I de 8 måneder hos Sæby Fritidscenter har Preben Kejser været den, der har stået for den tekniske del af firmaet, og fået det op på nutidigt niveau, mens den håndværksmæssige del af center ikke rigtig har været hans område, og derfor måske ikke rigtig har fulgt med.
Det bliver der så ændret på nu hvor bestyrelsesformanden for Sæby Fritidscenter og afdelingsdirektør for Sparekassen Vendsyssel Lars Høst kan fortælle, at den nye leder hedder Lars Nielsen. Han er uddannet tømre, og har været konsulent hos DGI i Ålborg i ca. 9 år, så han har alle forudsætningerne for at få stedet, som efterhånden er lidt ældre bygninger, op på ret køl igen. Lars Nielsen er 43 år, er kendt i mange idrætsforeninger og bor i Præstbro, så han kender området.
Preben Kejser fratræder den 9. august, og Lars Nielsen tiltræder den 1. juli, så der er ca. en måned til at sætte sig ind i de mange ting, der foregår på et sted som Sæby Fritidscenter.