Falck i Sæby måtte sent lørdag aften rykke ud til en brand på Aalborgvej i Dybvad.
Huset var overtændt, da brandfolkene ankom til stedet, og de kunne ikke komme ind i huset, da branden var for voldsom. Det lykkedes dog at få slukket ilden med mere end 35.000 liter vand.
Brandvæsnet har søndag middag igen været på stedet for at efterslukke.
Huset er nu totalt udbrændt, men heldigvis var ingen personer i huset, da branden udbrød. Lige nu undersøger politiets teknikere årsagen til branden.