Det var med lidt kriller i maven, Sæbys 1. divisionshold satte næsen mod Skive i årets første holdmatch. De skulle møde Aalborg, Skive, Holstebro og Aalborg Roadrunners. Men hurtigt fandt holdet ro og satte piggene solidt i Skives kunststof og overgik sig selv i flere af øvelserne. En af de konkurrerende holds trænere roste holdet for deres fighter og hold ånd. Der skulle konkurreres i 400m hæk, stang, længde, hammer, 100m, 5000m, højde, kugle, spyd, 800m, 200m, 100m hæk, trespring, diskos, 400m, 1500m og 4x100m stafet.
Holdet lagde ud med en fjerdeplads i 400m hæk, men allerede efter anden øvelse stangspring, som Janni Kristensen fra Sæby vandt, kunne de se, at det ville blive en spændende holdmatch. Efter ca. fire øvelser havde de konsolideret sig på en 3. plads, som de beholdt hele matchen. Holdet havde ubetinget den yngste gennemsnitsalder, så der er potentiale i holdet de kommende år.
Stillingen blev: Skive 101point, Aalborg 94, Sæby, 68, Holstebro 46, Aalborg R. 44
Sæbys hold bestod af: F, fv. Louise Ø, Signe J, Anne F., Emma Ø., B. fv. Siw B, Signe K, Janni K, Emilie R
Klubbens næste store opgave for SIK 80 er Skole OL på atletikstadion den 22. maj med 444 elever.