Lad os slå fast med det samme. 24 Timer Ved Havet er et løb for alle, alle der har mod på at tilbagelægge en distance på mindst 2 km. Etapen kan gås’ eller løbes efter behov, og man bestemmer selv, hvor lang tid man vil bruge. Her kan pensionister og garvede motionister deltage side om side uden problemer.
For de garvede motionister kan man som singleløber konkurrere i forskellige kategorier, som 6,12 eller 24 timers sololøb, eller 1,2 eller 3 stk. marathons. Det kan man gøre side om side med ”almindelige” motionister. De kan til gengæld deltage i holdstafetter, hvor holdende typisk er mellem 6 og 14 personer.
Således nyder de ”ensomme” sololøbere, selskabet fra stafetholdene. Og det kan godt være nødvendigt, når man presser kroppen op på distancer i nærheden af, eller over, de 200-230 km.
80 årig verdensrekordholder til 24TimerVedHavet
Horst Preisler er en af de mest garvede motionister i hele verden. Han er det første menneske som løb 1.000 marathons, og til trods for, at han har rundet de 80 år, er han stadig i fuld vigør. I år deltager han ved 24TimerVedHavet, som løbets ældste deltager, og det er i kategorien 24 Timer singleløber.
”SIK 80 – ja os alle sammen, er utroligt stolte over at kunne præsentere Horst Preisler, som deltager i 24TimerVedHavet. Han kommer her og løber og hygger sig med os andre, og det er simpelthen super dejligt”, fortæller en begejstret Tanja Nielsen, formand for løbsudvalget.
Løber efter det Norske landshold
Horst Preisler er ikke den eneste udlænding, der deltager i løbet. Også Norge er repræsenteret ved bl.a. Per Audun Heskestad. Hans mål er at kvalificere sig til det Norske landshold i 24Timersløb ved at tilbagelægge mindst 220 km. i løbet af de 24 timer.
”I det hele taget er der en masse oplevelser i selve løbet”, fortæller Tanja Nielsen. ”Det er en del af styrken ved 24TimerVedHavet. Man kan være med som helt almindelig fritidsløber, og samtidig opleve nogle af de virkelig hårde ultraløbere”.
Kom og kig med fra på Paradisjorden
I år bliver der mere ”action” i målområdet, da ruten er kortere end sidste år. Tilskuere får oftere løberne at se, hvilket igen gør løbe-eventen til en større oplevelse. Tilskuere kan hygge sig med en grill, og en kold øl eller vand på Paradisjorden.
”Vi i løbsledelsen og SIK80 er overbeviste om, at der i år virkelig er oplevelser og hygge for alle. Der er boder og løbegrej for nysgerrige tilskuere, man kan grille på området, holde øje med vennerne på ruten og der er DM for 24TimersLøb. Det blive ren fantastisk oplevelse med masser af hygge, motion og underholdning. Og så er der endda stadig åbne pladser, for folk der gerne vil være med”, griner Tanja Nielsen.
Så kom frisk og deltag i en hyggelig og fornøjelig dag den 30.maj.