Miljøstyrelsen har nu sendt meddelelse til Frederikshavn Kommune ang. nye kemikalier, som Total ønsker at bruge i efterforskningsboringen efter skifergas vest for Dybvad.
Frederikshavn Kommune har svaret, at borgmester Birgit Stenbak Hansen samme dag har orienteret samtlige gruppeformænd i Byrådet om status. Konklusionen på dette møde er, at udtalelsen vil blive lagt til grund for behandling af spørgsmålet på førstkommende byrådsmøde den 27. maj. Her vil Byrådet beslutte, om der skal udarbejdes en fornyet VVM-redegørelse.
Miljøstyrelsen og Energistyrelsen vurderer, at der (kun) er en meget lille mulighed for, at kemikalierne kommer i kontakt med det omgivende miljø, og de 2 styrelser er enige om, at anvendelse af de nye kemikalier ikke vurderes at ændre ved risikoen i forhold til beskrivelsen af de boretekniske forhold i VVM-dokumentet.
Hele Miljøstyrelsens svar til Frederikshavn Kommune kan læses her:
http://mst.dk/media/131424/svar-til-frederikshavn-kommune.pdf
Tekst af Per Rye