Mandag d. 18. maj indbyder en række forretninger i Søndergade i Sæby til Surpriceaften.
Aftenen indledes med spisning i Svogers Økologiske Spiseri, hvorefter de deltagende forretninger holder åbent til kl 21, med spændende overraskelser, gode tilbud og aktuelle nyheder.
”Vi glæder os meget til at prøve denne mulighed for at møde vore kunder på en anden måde”, udtaler en af initiativtagerne Trine Høiien Østergaard, Sæby Apotek. ”Vi har gjort os umage for at skabe en aften, der bliver spændende”.
Det er følgende forretninger i Søndergade, der deltager – Frk. Grøn, B.B. Lingeri, Retoriet, Sæby Apotek, Svogers Økologiske Spiseri og Cykelgården.
Der kan købes billetter af 169 kr. til arrangementet hos Frk. Grøn, B.B. Lingeri og Svogers Økologiske Spiseri.