Quantcast
Channel: Henrik Christensen (web-redaktør) – SaebyAvis.dk – lokale nyheder fra Sæby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 15992

Sæby Apotek informerer om sår og skrammer

$
0
0

apo1 600x250Det sker for os alle, nogle hyppigere end andre, sådan er livet. Vi pådrager os små og større skader, hudafskrabninger, snitsår stiksår eller mere alvorlige sår, som f.eks. dyrebid og kvæstelser. Huden er, som vi tidligere har skrevet om, vores absolut største organ, og det organ, som beskytter os mod ydre påvirkninger, som f.eks. udtørring.

Når vi får et sår, er det vigtigt, at det bliver behandlet rigtigt, både for at få en god og hurtig opheling, og for at minimere ar.

Det vigtigste er altid, at få standset blødningen, især hvis den er voldsom (større mængder), dernæst skal såret renses. Her er universalmidlet ganske almindeligt postevand. I Danmark og de fleste europæiske lande er vandkvaliteten så god, at det ikke er noget problem at bruge det. Alternativt kan bruge sterilt saltvand. Er såret meget snavset kan man bruge en sur intimsæbe og så huske at skylle det grundigt bagefter. Brug en ”non-woven” serviet (eller flere) de fnugger ikke og er gode til at opsuge væske. Disse servietter er også velegnede, hvis man skal have blødt størknet blod og sårsekret op, inden man kan rense. Er der stadig snavs (f.eks. jord, asfalt og grus) skal det fjernes, her kan det være nødvendigt at bruge en blød tandbørste, og brug nu ikke den der står på badeværelset, den er fuld af bakterier, men hav en liggende og skyl den af med lidt kogende vand inden brug. For at bedøve stedet, kan man bruge en speciel creme, der bedøver huden, og derved gør ubehaget mindre. Undgå brug af produkter som klorhexidin og brintoverilte i den akutte fase, det gavner ikke, og kan hæmme ophelingen.

Når såret er renset skal det dækkes med et plaster, og her er der mange at vælge imellem. De bedste (og dyreste) er plastre, som holder på fugten i såret, og dermed fremmer ophelingen, samtidig kan de opsuge udsivende blod m.v. Skift kun plasteret hvis det er gennemvædet, eller der er mistanke om infektion, den vil typisk vise sig i løbet af nogle dage. Normalt vil blødningen standse i løbet af kort tid, men der kan sive lidt væske ud af såret, derfor er det hensigtsmæssigt at lægge et kompres på såret. Når såret er nyt skal det være det være et sterilt kompres der bruges, men når der er dannet en tynd skorpe, er infektionsrisikoen væk, og man kan bruge ikke sterile servietter (non-woven) til at opsuge evt. væske. Lad såret have mest mulig ro, så heler det hurtigst og pænest.

Er der tale om snitsår, er det ofte et sår der bløder kraftigt, det skal stadig renses, og er snittet ikke for dybt, holdes sårkanterne sammen- hold trykket i 10-15 minutter og herefter kan der fikseres med et ”sommerfugleplaster”, som gør det samme som en syning, men gør ikke ondt at få lavet. Er såret dybt, eller er det svært at standse blødningen, skal man søge læge/skadestue. Hold gerne det skadede sted højt over hjerteniveau indtil blødningen er standset.

Er det tale om et stiksår, f.eks. fra et søm, en gren eller en kniv, skal man være ekstra forsigtig, og sikre sig at der ikke er noget dybt i såret – det kan være nødvendigt at søge hjælp. Ellers er proceduren den samme.

Er man blevet bidt af et menneske eller et dyr, er der ekstra stor risiko for infektion. Der skal derfor igen renses omhyggeligt, og man skal holde øje med såret, er der tegn på infektion skal det behandles straks.

Er man blevet bidt eller har fået et sår, hvor der er risiko for at der kan være kommet jordbakterier m.v. i, skal man huske at tjekke hvor længe det er siden, man sidst blev vaccineret mod stivkrampe. En vaccination holder, når man er igennem de indledende obligatoriske vaccinationer som barn, 10 år. En vaccination i forbindelse med en skade koster ikke noget, man henvender sig til sin læge evt. vagtlæge og får vaccinationen.

For lige at opsummere det vigtigste: 
Vask hænderne og desinficér med f.eks. sprit, hvis det er muligt. Sår skal renses og gerne med almindelig vandhane vand eller sterilt saltvand Brug gerne et plaster, som holder såret fugtigt. Undgå at forstyrre ophelingen mere end højst nødvendigt Vær opmærksom på stivkrampe vaccinationen. Brug kun desinfektionsmidler i såret, hvis der er betændelse i såret.

God søndag
Sæby Apotek


Viewing all articles
Browse latest Browse all 15992

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine