I påsken sker der visse forskydninger i indsamlingen af dagrenovation. Vær derfor opmærksom, hvis du selv plejer at sætte din sæk eller container ud.
Tømning for uge 14 sker allerede fra søndag den 29. marts. Derudover tømmer de mandag, tirsdag, onsdag og lørdag.
I uge 15 tømmer de tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Regner du med at have mere affald end normalt, kan du købe en sæk eller et klistermærke med teksten “EKSTRA” hos Kundeservice, Borgerservice i Frederikshavn Kommune eller på genbrugspladsen i Skagen og Ålbæk.
Du har også mulighed for at købe en kode til en ekstra sæk via sms.
Det koster 30 kr. at få en ekstra sæk, et klistermærke eller en kode. Prisen er inkluderet afhentning af sækken.
Stil “EKSTRA-sækken” ved siden af beholderen med mærket/koden ud ad, og de fjerner den sammen med den normale dagrenovation.
Åbningstider i påsken:
Genbrugspladserne og miljøanlæggene er lukket skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag.
For de øvrige dage i påsken gælder de sædvanlige åbningstider.
Du kan holde dig orienteret om ændringer her på hjemmesiden eller ved at kontakte Kundeservice, tlf. 9829 9000.