Frederikshavn Kommune har fået en god del af den lånepulje på 50 millioner, som Økonomi- og Indenrigsminister Morgen Østergaard giver til fem kommuner. Det er penge, som er beregnet til nedrivning af gamle bygninger i kommunerne.
Frederikshavn Kommune får i alt 16,5 millioner, og vil bruge pengene til at nedrive 5 ejendomme i kommunen, bl.a. Volstrup Skole i Sæby, skolen har stået tom siden 2009, og Thorshøj Skole i Østervrå. Ejendomme, som i dag koster varme, opsyn og vedligeholdelse, selv om de ikke er i brug.
Hvordan nedrivning af Volstrup skole hænger sammen med salget af denne, er det endnu ikke lykkedes avisen at få svar på.
Der ud over ønsker kommunen i Skagen at nedrive Hedeboskolen, der lukkede i sommeren 2012, og i Frederikshavn er det Munkebakkeskolen, der også lukkede i 2012 og Præstbro Ældrecenter, som blev nedlagt sidste år.
Ud over Frederikshavn har Thisted, Norddjurs, Guldborgsund og Lolland Kommuner fået lån til nedrivning af overflødige kommunale bygninger.