Sygehus Vendsyssel får som det kun andet sted i Danmark en afdeling af Dansk Reumatologisk Biobank. Biobanken kan først og fremmest medvirke til at give patienterne den rette behandling hurtigere og med færre bivirkninger. Biobanken vil også bidrage til at fremtidssikre dansk gigtforskning i verdensklasse og mere effektiv brug af dyr medicin.
I dag er mange gigtpatienter gennem lange forløb med flere typer medicin, før man finder den rette. Det har store konsekvenser for sygdommens udvikling og for livskvaliteten hos den enkelte. Samtidig koster virkningsløs medicin samfundet dyrt.
Med en ny biobank med blods- og vævsprøver fra mennesker med gigt kan fremtiden for patienterne se lysere ud.
- En reumatologisk biobank er et redskab for at kunne skræddersy medicin til den enkelte gigtpatient, så medicinen får den bedst mulige effekt. For patienterne vil det betyde den rigtige behandling hurtigere og med færre bivirkninger, vurderer overlæge Claus Rasmussen, Reumatologisk Afdeling Sygehus Vendsyssel.
Biobanken er gjort mulig efter en donation på 3,5 million kr. fra Gigtforeningen til etablering og yderligere 14 mio. kr. fra Danske Regioner til drift.
Større effekt for patienter
Mindst 75.000 danskere lider af kronisk leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt. Kroniske sygdomme, som giver smerter, nedsat funktions- og arbejdsevne, følgesygdomme og for tidlig død. I de senere år har nye lægemidler, de såkaldte biologiske behandlinger, betydet store forbedringer i behandlingen af gigtpatienter. De er imidlertid også meget kostbare – ca. 1. mia. kr. årligt.
Ca. 30 % af de godt 3.000 gigtpatienter, der årligt starter behandling med biologisk medicin, har utilstrækkelig effekt, eller kan ikke tåle lægemidlet.
Disse oplysninger stammer fra den landsdækkende DANBIO database, en national forsknings- og kvalitetsdatabase, der indeholder data om mere end 25.000 gigtpatienter, heraf ca. 2.000 fra Hjørring.
- Desværre mangler vi på nuværende tidspunkt redskaber til at forudsige, hvilke præparater, der vil være mest egnede for den enkelte patient, både med hensyn til effekt og bivirkninger. Ny dansk og international forskning på mindre grupper af patienter viser, at generne og andre biologiske markører i blodet spiller en stor rolle for, om patienten har gavn af, og tåler, biologisk behandling. En biobank, omfattende et stort antal patienter, koblet til kliniske oplysninger om den enkelte gigtpatients behandling, vil gøre det muligt for forskerne at finde disse gener og andre biomarkører. Derved kan lægerne om nogle år med stor sandsynlighed vælge den rigtige behandling fra starten, siger Claus Rasmussen.
Forskningsmæssigt gevinst
Sygehus Vendsyssel har allerede opbygget en meget høj forskningsaktivitet på Reumatologisk Afdeling, med bl.a. tre PhD studerende, to forskningslektorer og en bioteknolog. Så biobanken er særdeles velkommen.
Placering af biobanken på Reumatologisk afdeling i Hjørring er valgt på baggrund af, at det er en af landets største bedømt på antal registrerede patienter. Der er tillige opbygget et stærkt forskningsmiljø med internationalt samarbejde om reumatologiske patienter. Regionen vil gerne fremme forskningen på de regionale sygehuse, hvilket også støttede en placering i Hjørring.
- Biobanken vil udgøre en unik forskningsplatform, der på sigt kan muliggøre dansk forskning i verdensklasse inden for personlig medicin til gigtpatienter, siger Claus Rasmussen.
Dansk Reumatologisk Biobank finansieres af Danske Regioner og Gigtforeningen. Der er planlagt i alt seks reumatologiske biobanker i Danmark tilknyttet den nationale database DANBIO.
Glostrup bliver første sted til opstart, derefter følger Hjørring i juni 2015.