Lørdag var der for 37. gang Bamsefest i Syvsten hallen. Og som de forgående år var det en total udsolgt aften med Stig Rossen som hovednavn. Om det er ham eller traditionerne, der fortsat driver denne succes, kan man jo så spørge sig selv om. En ting er dog sikkert, stemningen var i top, og det skyldes ikke mindst de mere end 700 gæster, som endnu engang havde besluttet, at fest skulle der være.
Om Bamsefesten eller festerne som det jo er, da det jo foregår i det ganske land, er en uddøende ting, ja det er jo så det store spørgsmål, men mon ikke det er lige så meget en tradition og en fantastisk hyggelig måde at mødes på, der er drivværket bag succesen i Syvsten. Dette både i forhold til gæsterne, men bestemt også de mange frivillige, der får dette store arrangement stablet på benene.
Om det så er uddøende, kan man jo så engang til spørge sig selv om. Måske og måske ikke, men lige i tilfældet Syvsten kan det jo desværre blive andre der afgør skæbnen, da Syvsten Hallen jo i flere omgange har været lukningstruet i forbindelse med kommunale besparelser.
Denne fare er på ingen måde drevet over, men de tror stadig på det i Syvsten IF og kunne derfor allerede i aftes annoncere næste års Bamsefest 30. januar.
Hvad Syvsten Hallens skæbne bliver er meget uvist, men det sociale i hallen, de mange arrangementer og den store loyalitet kan ingen rokke ved, og derfor vil det være et kæmpe tab for både byen, idrætsforeningen og de mange brugere, hvis kommunen siger stop.
Måske netop derfor var det også et emne der flød mellem ølflaskerne og tonerne af Stig Rossen til lørdagens fest. Hvad gør vi? – Nogen talte om folkeaktier andre om banner reklamer, som en sagde 40 reklamer i hallen af 5.000 kr. og en stak folkeaktier, er vi så ikke kørende, måske, men hallen er slidt, så frivillige vil der i høj grad blive endnu mere brug for, hvis det skulle være en løsning, der kunne komme i spil.
Men som sagt intet er besluttet, og festen i Syvsten var endnu et eksempel på at meget kan lade sig gøre af frivillighedens vej, så nu kan man jo så læne sig tilbage og overveje, skal vi vente på afgørelsen, eller skal der handles før det er for sent?