Skjolds førstehold spiller igen i efteråret i Jyllandsserien. Frem mod den nye sæson møder holdet et udvalgt hold bestående af spillere fra blandt andet Flauenskjold, Asaa, Lyngsaa, Hjallerup og Brønderslev. Kampen spilles på Flauenskjold Stadion onsdag den 26/6 klokken 19.00.
Inden kampen spiller Skjolds U/13 M forkamp mod Flauenskjolds U/13-hold, hvor der er kampstart klokken 17.45.
- Vi håber at se mange tilskuere fra lokalområdet til en hyggelig aften i Flauenskjold, slutter Jens Lorenzen fra IF Skjold.