Shirley Valentine er historien om en kvinde, der keder sig så meget i sit liv, at hun bruger det meste af dagen på at tale med væggene i køkkenet. Men pludselig får hun et uventet tilbud. En veninde inviterer hende på en chartertur til Kreta.
Hun vil jo gerne. Der er ikke noget i verden, hun hellere vil, men hvordan får hun sagt det til sin mand, at hun gerne vil af sted.
Teaterstykket Shirley Valentine handler dybets set om, at det aldrig er for sent at gøre noget ved sit liv.
Hanne Laursen spiller rollen og med denne ”one women” optræden, får man en aften med mening!
Det sker fredag den 30. august 2013 i Kulturhus Kappelborg i Skagen kl. 19,30 max. 150 pladser og lørdag den 31. august i Manegen i Sæby kl. 19,30 max. 120 pladser. Enhedspris kun kr. 175,-.
”Gå ikke glip af denne forestilling og tag en god ven eller veninde med, for der bliver helt sikkert noget at snakke om efter forestillingen”, udtaler formand Betty Rode.
”Med dette stykke i de 2 opsætninger, viser vi, at vi som altid er klar til samarbejde. Denne gang i et tæt samarbejde med Vendsyssel Teater, der via kulturalliancen med Frederikshavn Kommune, er forpligtiget til at vise forestillinger i Frederikshavn Kommune.
Så mød op og vis, at vi gerne er en del af et udbytterigt kultursamarbejde på tværs af kommunegrænser”, slutter Betty Rode.
Læs mere på www.frederikshavnteaterforening.dk klik ind bestil, betal og print så er du klar til gode oplevelser HELT PÅ TOPPEN!