SaebyAvis bringer hver uge en analyse der er udarbejdet af Danske Markets Research, som er en afdeling af Danske Bank. Det er en uafhængig analyse der er henvendt til alle der interesserer sig for finansmarkedet, uanset hvilket pengeinstitut man benytter.
Boligmarkedet er stadig i fin form
Stabil udvikling i huspriser og ejerlejlighedspriser
I løbet af sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik hus- og ejerlejlighedspriser frem til september, og vi har dermed tal for hele 2. kvartal. Sammenholder man 3. kvartal med 2. kvartal, så er huspriserne faldet med 0,7%, og ejerlejlighedspriserne er steget med 0,9%. Betragter man udviklingen på årsniveau, ligger ejerlejlighedspriserne nu 8,4% højere end sidste år, mens huspriserne er 3,4% højere end sidste år. Selvom huspriserne faldt fra 2. kvartal til 3. kvartal, så behøver man ikke være så bekymret. Formodentlig skyldes en del af faldet sæsonudsving, idet der er en tendens til, at boligsalget klarer sig bedre før sommerferien end efter. At man ikke nødvendigvis skal lægge for meget i faldet i 3. kvartal kan også ses af, at huspriserne trods alt stadigvæk er markant højere end sidste år. Når det er sagt, er boligmarkedet for énfamiliehuse mere skrøbeligt end ejerlejlighedsmarkedet.
Fremadrettet venter vi, at boligmarkedet fortsat vil være en af de positive historier i dansk økonomi, som understøttes af både lave renter og stigende beskæftigelse. At boligmarkedet er kommet lidt op i gear, og at det ventes at fortsætte de kommende par år, kan også være en afgørende faktor for, om vi begynder at se lidt øget privatforbrug. Det danske privatforbrug har næsten ikke rykket på sig siden krisen, hvilket i høj grad hænger sammen med, at boligboblen bristede i forbindelse med krisen, og at boligmarkedet siden da har haft svært ved at komme sig. Der er en klar sammenhæng mellem boligpriserne og privatforbruget, og den forventede fremgang på boligmarkedet giver forhåbninger om, at privatforbruget også vil begynde at komme lidt i gang over de kommende par år.
Nationalbanken reagerer på stærk krone
I løbet af sidste uge der kom der tal for valutareserven for november. Tallene var ventet med spænding, idet den danske valutakurs over for euroen i løbet af november har handlet under centralkursen, og har i perioder været under 7,440 – det laveste niveau i år 2 år. I forhold til prisen for at købe euro for den almindelige dansker har dette i praksis ikke den store betydning, men for Nationalbanken, som skal opretholde den danske fastkurspolitik, har det stor betydning. Nationalbanken kan nemlig sænke presset på den stærkere danske krone ved at købe udenlandsk valuta i markedet. Tallene viste, at Nationalbanken intervenerede i valutamarkedet ved at købe udenlandsk valuta for 3,8 mia. kroner. Det var dermed tredje måned i træk, at Nationalbanken har interveneret. Normalt set ændrer Nationalbanken renten, når de akkumuleret har interveneret for 10-20 mia. kroner. Over de seneste tre måneder er der samlet set blevet interveneret for 6,9 mia. kr., og med en krone der fortsat er stærk, er det vores forventning, at Nationalbanken vi sænke renten i løbet af 1. kvartal i forsøget på at svække kronen. I det store billede taler dette for, at det generelle renteniveau fortsat vil være lavt i et godt stykke tid endnu.