En af udfordringerne ved at gå på Hørby Efterskole er den årlige køkkenpraktik. En uge om året deltager eleverne i arbejdet i skolens store køkken, hvor de er med til at lave den mad, der serveres til elever, lærere og personale på skolen. Og det kan vise sig at være noget af en udfordring.
Tilbage på skolen efter efterårsferien og så igang med undervisningen igen. Sådan er uge 43 for de fleste skoleelever, men for fem elever på Hørby Efterskole har ugen set noget anderledes ud. Det var nemlig deres tur til at være i køkkenet på skolen. Det betød, at de ikke havde undervisning. Til gengæld skulle de stå tidligt op for at være med fra arbejdsdagens start kl. 6.30 og tage del i opgaverne i skolens store køkken.
- Det er godt nok tidligt at møde, siger Philip Lassen, der er en af køkkeneleverne i uge 43. Simon er glad for, at eleverne ikke skal møde kl. 6.30 hver dag. Han indrømmer da også, at det er svært at komme op: – Fra flere af de andre, der allerede har haft deres køkkenuge vidste jeg, at det var sjovt, men også hårdt at komme igang, fortæller Simon.
Formålet med køkkenpraktikken på Hørby Efterskole er, at eleverne bliver i stand til at tage medansvar for, at den mad de tilbereder tilgodeser moderne ernæringsprincipper, hvilket betyder, at den skal være sund, afvekslende og velsmagende og så skal den kunne tilberedes til en fornuftig pris. Samtidig lærer eleverne noget omkring de grundlæggende principper for madlavning, så de er forberedt, når de senere selv skal stå for madlavningen i deres eget køkken.
For Emma Bro Sørensen har ugen givet en praktisk forståelse for, hvad der skal til for at få et stort køkken til at fungere:
- Nu er ugen ved at være slut og jeg synes virkelig, at jeg har lært meget. Jeg havde ingen anelse om, at det var så kompliceret at få et køkken til at fungere. Det handler jo ikke bare om at lave mad til mange mennesker – der skal også planlægges indkøb, bestilles varer, gøres rent, vaskes op, dækkes borde og anrettes mad til møder, ture og sådan noget. Specielt alle de overvejelser der indgår i planlægningen af indkøb, overraskede mig fortæller hun.
Simon Lauridsen fortæller, at han synes, at det har været sjovt at prøve at være i køkken:
- Det har givet mig en forståelse for, at maden ikke bare kommer af sig selv. Altså – det vidste jeg nok godt i forvejen, jeg tænkte bare ikke så meget over det. Nu ved jeg, hvor meget arbejde der går forud for at vi kan sætte os til bordet og spise, og det har nok fået mig til at sætte mere pris på det, siger Simon.
Lige netop det med at “sætte pris” på maden og al det arbejde, der ligger bag, som Simon fortæller om, er også en vigtig del af køkkenpraktikken, fortæller Ann Bang, der er køkkenleder på Hørby Efterskole:
- Vi vil jo gerne vise eleverne, hvad der skal til for at lave mad til så mange mennesker, som vi er her på skolen. Det skal samtidig gerne give dem en forståelse for sammenhængen mellem sundhed og ernæring.
Ud over den praktiske del med bagning og tilberedning af både varm og kold mad, rummer køkkenpraktikken også en teoretisk del. Her er eleverne med til at gennemgå madplaner, kostråd, madpyramiden, vitaminer, fakta omkring hygiejne, bakterier og temperaturer, opskrifter og arbejdsstillinger.
