Den traditionelle søndagsgudstjeneste i Volstrup Kirke er denne gang skiftet ud med gudstjeneste og drama i en skøn blanding – denne gang lørdag den 25. oktober kl. 10.
Dramatisk dokumentar fortælling om oktoberdage i 1943, hvor liv og død stod på spil for de danske jøder.
I en ramme af jødisk klesmermusik fortæller klesmerduo historien om danske jøder, der måtte flygte over hals og hoved og om nogle af de mange, der satte livet på spil for at hjælpe.
Gudstjenesten og fortællingen lægger op til temaet ”Hvad er min næste”? Konfirmander medvirker ved gudstjenesten.
Efter gudstjenesten er der kirkemiddag.
Tilmelding nødvendig til Lisbeth Haven Hedegaard på tlf. 2871 6195.