9 hold fra Jylland kæmpede i weekenden om det Vestdanske holdmesterskab på Herning Stadion. Helt vildt at Sæby løb med sejren, og Silkeborg og Århus måtte nøjes med bronze og sølv.
En homogen indsats igennem 10 øvelser gjorde udslaget. Men de havde også mange topplaceringer. Anne Farum 1.pl i kuglestød med 10,22 m, Anne Farum 1. pl. i diskoskast med 27,87 m, Signe Jensen 2. pl. i diskos med 27,08 m, Anne Farum 1.pl i spydkast med 30,81 m, Kasper Larsen vandt helt suverænt 100 m med 11,84, længdespring med 6,15 m og diskoskast med flotte 47,24 m. Benjamin Nørgård kastede spydkast til 3. pl. med 32,92 m, Louise Østergård fik 3. pl. I 100 m med 13,84 s, Janni Kristensen 3. pl. I 80 m hækkeløb i 13,21 s.
Sæby ydede en holdindsats, som gav genlyd blandt de andre hold. De vandt med 11.272 point og andenpladsen fik 10.381.
Spar Nord Atletikstadion i Sæby var søndag rammen om Vestdanske Holdmesterskab for 10-11 og 12-13 år. Mogens Brag fra Frederikshavn kommune bød velkommen til ungdomsholdene. Vejrforholdene var perfekte til et atletikstævne i september måned og resultaterne ligeså.
Sæbys hold kæmpede forbilledligt. De 12-13 årige havde guldet i hænderne, men tabte det hårfint. Selvom der var topplaceringer både til Ida Krogh, Nikoline Stellan Jensen, Sebastian Nørgård og Carina Schlegel. Det 10-11 års hold kæmpede mod overmagten, men kommer stærkt tilbage næste år, da de da konkurrerer i samme aldersgruppe og har et år mere på bagen. Stor ros til Sæbys 15 årige, da mange af dem tog dommertjansen dagen efter, de selv havde været i aktion i Herning.