Søndag d. 28. september skal Understed Idrætsforening være vært ved dette års efterårs finaler ved Jerup Cuppen. De glæder sig rigtig meget til denne dag. Som en ekstra service vil DGI være til stede denne dag i tidsrummet 11-13.30, hvor man kan få en snak med DGI-træneren, som kommer og holder fodbold teknikskole i Understed Idrætsforening i efterårsferien. For nærmere info her om se på DGI´s hjemmeside.
Der vil også være oppustelige fodboldbaner, hvor du og dine børn kan muntre jer imellem kampene og medaljeoverrækkelserne.
Hvor hårdt skyder du til måls? Skyder du hårdere end dine børn? Få målt din hastighed med fartmåleren, som er opstillet.
Der vil være mulighed for at købe lidt mad og drikke på dagen, og så er der en super fin legeplads, hvor børnene kan få mange timer til at gå.
I foreningen glæder de sig til en super hyggelig dag.