I maj måned besluttede Krop & Sjæl at udvide den eksisterende klinik med en frisørsalon, for at efterkomme kundernes ønske om en fuld make-over. Derfor blev navnet ændret til Salon Krop & Sjæl, og Sika Olsen, som er indehavere, begyndte at søge efter en frisør.
Nu er den rette så fundet, og det er Berit Nymark på 38 år. Hun har 2 drenge og er bosiddende i Frederikshavn. Berit er udlært i Hals, hvorefter hun arbejdede nogle år på Ålborg kanten, inden hun vendte hjem til Frederikshavn. Hun har arbejdet som frisør i 21 år, og har tidligere arbejdet i art of hair, Frederikshavn og ejet Klippekunst, Frederikshavn i 8 år.
Sika Olsen fortæller: ”Jeg glæder mig til at opfylde mange af vore kunders ønsker om at kunne blive behandlet under samme tag, og jeg føler, at jeg er verdens heldigste over at have fundet en af de dygtigste indenfor frisørfaget! Berit er af den gamle skole m.h.t. teknikker og kunnen, hun kan alle tricks, men samtidig er hun 100 % med på “beatet”, da hun ofte deltager i diverse kurser. Derfor vil jeg glæde mig til at kunne byde alle velkommen til Salon Krop & Sjæl, til et team der udelukkende består af eksperter indenfor skønhed, velvære og smertebehandling.